[Advarsel: selvfedhed kan forekomme]
I dag blev jeg råbt an på gaden af en ung mand (ja, jeg er gammel nok til at jeg må sige den slags), og da jeg fik mig viklet ud af mine hovedtelefoner og hætten på regnfrakken viste det sig, at han var tidligere Harddisken-lytter.
Han havde genkendt mig på trods af forklædningen, og ville bare sig tak for mange års god radio.
Det sker utroligt nok stadig, her fire år efter jeg forlod programmet (som jo lukkede kort tid efter), og det varmer altid helt ned i maven, når folk har haft gode oplevelser med at lytte – ofte nærmest siden begyndelsen i 1994.
Så – en fantastisk oplevelse på en regnvejrsdag, og jeg er ham meget taknemmelig.
Men her kommer kickeren:
Den flinke unge mand tilføjede så, i bedste mening, at Harddisken havde fulgt ham under hele hans opvækst.
Og så var det at jeg lige pludselig følte mig meget gammel…