|||

Hjemmebiografen vinder…for det meste

Jeg kvier mig egentlig ved at indrømme det, for i mange år var jeg ivrig biografgænger, og så film i biffen mindst en gang om ugen.

Men i de senere år – og ikke bare under Coronapokalypsen – er det slået fuldstændig om. Jeg er ikke helt nede på en film om året, men det snerper 😱

Det er der selvfølgelig mange årsager til – udvalget af leje- og streaming-film, selvfølgelig, og størrelsen af fladskærmene.

Men det er egentlig først i det sidste års tid, når vi alligevel i de “åbne” måneder har sneget os ind at se film i en biograf, at det er gået op for mig, at fladskærme og hjemmeanlæg er blevet så gode, at en af de tillokkende dimensioner af en biftur er gået fløjten.

For noget af det tiltrækkende var jo, at film var film – større, skarpere, bedre, højere end hvad man kunne se på tossekassen derhjemme, selv med VHS, DVD og Blu-Ray.

Men sådan er det ikke rigtig længere.

Jeg kan simpelthen bedre lide billedet på mit 65-tommer OLED-tv, og jeg sidder godt i sofaen og kan mørklægge stuen og sætte lydniveauet som jeg har lyst til.

Udfordringer i biffen

På store lærreder til blockbuster-film er lyden meget ofte ALT for høj, som om kvaliteten af oplevelsen er ligefrem proportionel med larmen.

Og når man omvendt vælger en “smal” film i en af de fantastiske små biografer, så irriterer det mig at lærrederne er kornede, og at sort ikke er rigtig sort, og at lærredet grundlæggende ikke syner større end fladskærmen derhjemme (som vi jo sidder tættere på).

Min biograftradition er udfordret.

Det har altid været risikabelt at skulle forholde sig til de andre biografgængere, som sjældent har samme rigide regler for hvad man gør og især ikke gør, når man ser film - men på det seneste er jeg altså også begyndt at ærgre mig over selve kvaliteten ved at se film i biffen.

Det føles næsten forrædderisk.

Nu er det ikke fordi jeg har tænkt mig fuldstændig at droppe bifture, men jeg skal til at være lidt mere bevidst om at vælge “små” film i de korte perioder hvor de bliver vist i lidt større sale – og så kan jeg så actionbrag derhjemme, hvor jeg selv bestemmer hvor meget mine trommehinder skal udfordres.

PS. Jeg glemte reklamerne i biffen. De trækker altså også temmelig meget ned…

Up next Frøperspektiv 2000 dage i træk
Latest posts OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline Årets Uafhængige Podcast – RumSnak Pomodoro-eksperiment med AI-twist Tot – uden knold Musik i listeform Close but no Korte noter – nu i Obsidian Man trækker i en løs tråd… Korte noter Hvilested med hvileplads Tekstet for poesihæmmede Blad i forårssol Anti-mål Grundstofdag har fået sin egen side