Som jeg tidligere har skrevet, “kom jeg til” at købe nye højttalere for nylig – mere specifikt to KEF LS50 Meta og en matchende KC62 subwoofer.
Det var nok lige dele “der skal ske noget nyt”, “jeg savner lidt bund og nogle detaljer i mine gamle højttalere” og “jeg synes jeg fortjener en bonus.”
Ikke nødvendigvis noget, der retfærdiggør et indkøb af den størrelse, men jeg fik et godt tilbud…og hey, det er mine egne penge.
De første par dage lyttede jeg på Metaerne alene, og de er virkelig ret fænomenale. Helt utroligt detaljerede og tight som ind i Helvede.
Men det er klart at den slags kompakte modeller jo mangler den dybe bas sammenlignet med mine tidligere gulvhøjttalere, og det var også årsagen til at jeg gik i opsparingen for at få subwooferen med.
Jeg tilbragte så det meste af lørdagen med at flytte rundt og trække kabler og justere på mindst 4-5 forskellige parametre for at finde den helt rigtige balance mellem bas fra subben og bas-mellemtone fra satellitterne.
Jeg havde godt læst at det var lidt af en proces, men blev alligevel overrasket over, hvor svært det var.
Til at begynde med fordi lyden af sub+sats bare er meget anderledes end hvad jeg er vant til, og senere fordi bittesmå justeringer nogle gange føltes som om de havde voldsom effekt – mens jeg andre gange gjorde ting, der nærmest ikke kunne høres.
Opsætningen er heller ikke fuldstændig i øjet endnu, selvom jeg har nærmet mig en god bid, og det er temmelig fantastisk at lytte til!
Så jeg fortsætter pilleriet, og i mellemtiden er nyt lydgear jo bare en dejlig anledning til at lytte en masse musik…