|||

Dyrt display – men jeg ælsker det

Jeg kom til(!) at bestille et Apple Studio Display for nylig, da Cupertino-kolossen endelig præsenterede en ny og længe ventet ekstern monitor.

Der var åbenbart mange andre med samme behov, for den var i flere ugers ventetid allerede dagen efter, men nu er den endelig kommet og sat op på kontoret.

I skærmens lysI skærmens lys

I virkeligheden ville jeg jo gerne have to, et til kontorfællesskabet og et derhjemme, men mange penge har jeg altså heller ikke.

Og det er en dyr skærm. Også for dyr, på mange måder.

Men nu er den her, og jeg er allerede ved at glemme de mange penge, for den er temmelig fantastisk.

For det første er selve displayet væsentlig bedre (til Mac-brug) end min tidligere 27-tommers LG-monitor.

De indbyggede højttalere er også overraskende fine til baggrundslytning, og måske endda lidt podcast-redigering i ny og næ, og selvom det indbyggede webcam afgjort er skærmens svageste punkt, så er det der, og kan sagtens bruges.

Og så må jeg indrømme, at jeg også bare synes Apple har lavet et ekstremt flot display, der er solidt og stilrent kram hele vejen rundt.

Selv ventilationshullerne er flotteSelv ventilationshullerne er flotte

Så nu er jeg ekstremt splittet mellem trangen til at sidde i det hyggelige nye hjemmekontor og så ved skrivebordet i kontorfællesskabet foran mit nye Studio Display.

Decisions, decisions…

Up next Hjemmekontor i nye klæder Afgrunden - en øvelse i at tænke det helt store perspektiv De sidste par uger har jeg – sideløbende med andre bøger – høvlet mig igennem Toby Ords The Precipice: Existential Risk and the Future of Humanity.
Latest posts Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast