Bare en hurtig tanke fra mit aktuelle eksperiment med ‘timeblocking’ - altså hvor jeg forsøger hver dag at oversætte min opgaver til blokke af tid i kalenderen.
Ideen er naturligvis at se, om jeg har tid til at lave det jeg tror - alternativt justere enten på hvilke opgaver jeg skal lave, eller hvor lang tid jeg kan bruge på dem.
Jeg kan egentlig stadig godt lide konceptet, og arbejder videre med at finjustere det - og her kommer vi så til den hurtige tanke:
Næsten uanset hvor fleksibel jeg synes jeg har lavet min plan, så kommer det bag på mig hvor hurtigt der kan gå 1-2-3 timer i løbet af en dag med ekstra opgaver, emails og andre henvendelser, eller selvfølgelig bare at tingene tager længere tid end jeg havde regnet med.
Sådan en tidsblokket kalender kan hurtigt begynde at ligne Tetris, hvis man ikke passer på…