|||
Her ved nytårstid er det lige pludselig to(!) år siden jeg sprang ud som selvstændig - og det er tid til en lille status.
TL;DR:
Den lille forretning står fortsat på tre ben: podcasts, oplæg/ordstyrer-opgaver, og det løse. Jeg tror fordelingen er ca 45/45/10, både når det gælder tid & penge.
Masser af opgaver
Jeg har et par faste podcast-produktionsaftaler - er fortsat rigtig glad for at lave ting for Ingeniøren (nu: Teknologiens Mediehus) og for HK/SAMDATA - og så er der de løse projekter, som dog har været lidt færre i år. Jeg har jo også et par con amore-serier, work.flow og ScifiSnak, som jeg fortsat er glad for, selvom det nogle gange er lidt svært at finde tid til hobbyer, der også føles lidt som arbejde…
Jeg har haft en røvfuld af foredrag og moderatoropgaver, og synes måske især det med ordstyrer- og værtsopgaver har taget fart - og det er sgu meget sjovt. Jeg vil dog håbe at jeg stadig bliver bedt om at komme ud at sige noget selv - det er en god anledning til at holde sig på forkant med stoffet, og det tvinger mig til at sætte mig ind både i nye områder og holde mig opdateret generelt.
En af de mere tilfredsstillende tjanser i 2018 var da jeg havde fornøjelsen af at være på scenen sammen med den litterære sværvægter Svend Åge Madsen til et biblioteks-arrangement i Lyngby, hvor vi talte om science fiction og teknologi.
Selvom jeg sidste år havde som mål at skrue op for den tredje kategori (fx små “konsulent-opgaver”, indtaling og den slags), så lykkedes det ikke rigtig. Måske fordi jeg i forvejen er så heldig at have lidt for meget at lave, og ikke rigtig vidste hvad jeg skulle skrue ned for…
Her sidst på året havde jeg dog en sjov opgave for VICE, hvor jeg både lavede research, skrev et dokumentar-pitch og var med som en slags instruktør på en teaser/trailer. Så lidt sker der på dén front! 👍🎥
I åbenhedens hellige navn kan jeg også fortælle, at jeg - igen - har været privilegeret når det gælder økonomi.
Jeg har ikke tjent så meget som jeg gjorde sidste år, men det har heldigvis været et delvist eget valg - jeg har simpelthen som mål “kun” at arbejde deltid, og så falder indtjeningen jo lidt.
Projekter og økonomi
Det er dog langt fra i alle perioder, jeg har kunnet sige nej - der er så mange spændende ting derude - så en del af året har jeg nok arbejde fuldtid plus byttepenge…
Indtjeningen er dog, på trods af faste aftaler, stadig uregelmæssig, og det giver måske anledning til den største usikkerhed. Det gør mig stadig nervøs ikke at kende en fast løn, men heldigvis har jeg kunne gemme lidt væk, så der er til tørre perioder, hvis de en dag skulle vise sig at blive lange.
Jeg tror dog mere det handler om generel usikkerhed - at indtjeningens op- og nedture bliver oplevet som udtryk for, at jeg til hverdag ikke kan være sikker på fremtiden.
Det kan godt være, at jeg klarer det okay nu - men det kan altsammen gå væk i morgen. Tænker jeg - mindst 8 gange om ugen.
Med de mange opgaver - og de mange møder om potentielle opgaver (hvoraf langt størstedelen ikke bliver til noget - sådan er det vist bare) - er der stadig masser af ting i kalenderen.
Det giver variation i hverdagen, og det er få dage hvor jeg bare sidder på hjemmekontoret eller inde på klubben og arbejder med snuden i skærmen. Som regel er der altid lige et interview, en opgave, en kaffeaftale, et besøg eller “bare” en af de faste tjanser.
Fleksibilitet og overspring
Til gengæld kan det ofte være svært at overskue, og når der er flere end 3-4 aktuelle opgaver, så mister jeg fokus og forsøger at jonglere med alting på én gang - hvilket sjældent er en god idé. For tiden eksperimenterer jeg med at sætte flere aftaler med mig selv i kalenderen, hvor jeg kun arbejder på ét projekt i 1, 2 eller 3 timer, og så forsøger at planlægge ugen så alle opgaverne bliver løst. Vi får se.
Nogle gange er det selvfølgelig farligt med al den frihed og fleksibilitet. Jeg kan overspringshandle som var det en olympisk disciplin - især når det gælder min evige fascination af arbejdsprocesser og systemer. (Nej, det er ikke nok at opsætte en ny task manager, men skal også lave opgaverne…).
Men jeg tror at knap 20 år med live-radio har givet mig en klar fornemmelse af, at når der er deadline - så skal tingene sgu være færdige. Og det lykkes som regel.
Som antydet ovenfor har der været perioder hvor jeg har arbejdet (for) meget - og henover sommeren var filmen tæt på at knække. Jeg havde lavet en aftale om et større projekt, men det viste sig efterhånden, at jeg havde gabt over for meget, især efter et travlt forår, som virkelig havde givet mig behov for ferie - og dét var pludselig svært at få tid til, med en deadline for to-tre større ting lurende i eftersommeren.
Når filmen knækker
Konsekvensen blev, at jeg lige var ude at flirte med stress-afgrunden, og jeg måtte udsætte et af projekterne på ubestemt tid.
Stress - eller fornemmelsen af at sammenbruddet lurer - er ikke rar. Men bagefter har det været en - lærerig, hvis ikke ligefrem god - oplevelse: For det første var jeg sgu lidt stolt af at sige stop, før kæden sprang af, og for det andet var det kolossalt positivt at både den konkret kunde og alle andre var meget støttende og forstående.
Og - måske - fordi jeg sagde stop i tide, så lykkedes det at vende skuden, og jeg kunne finde rytmen igen, så travlhed ikke blev til stress (i længere perioder, i hvert fald).
Det er mit klare mål at sørge for, at 2019 fortsætter med den gode balance.
Som det fremgår, har jeg mere eller mindre fundet mig til rette i en hverdag som selvstændig, med et totalt puslespil af opgaver og projekter - på godt og ondt.
Og hvis jeg er heldig nok at tingene fortsætter som i dag, så er jeg nok også selvstændig når vi rammer 2020. Jeg vil dog igen i år prøve at skrue lidt op for ‘den tredje kategori’, og så er der alle de små og store justeringer der skal laves på diverse projekter.
Fx går jeg lige nu og dimser med en version 2 af min private work.flow podcast, med justeret koncept og et planlagt forsøg på at finde en sponsor. Igen - det er en plan, og den slags overlever sjældent mødet med virkeligheden.
Men…jeg kigger sgu også stadig jobannoncer og har antennerne ude. Jeg var lønmodtager så længe, at dén form for hverdag og rutine sidder dybt i mig - og det lokker.
Der har dog ikke endnu været et opslag, der for alvor har fået mig op i gear (selvom en aktuel position som podcast-projektleder i DR i hvert fald gjorde mig nysgerrig 😜).
Så, kort sagt - det går overraskende fint, og jeg krydser fingre for at det fortsætter!
Vi ses ude i virkeligheden også i 2019!
Hva’ så, 2019?
