|||

Åh nej, jeg kom til at kigge på fladskærms-tests

For et par uger siden begik jeg den store fejl, at jeg begyndte at kigge på tests og anmeldelser af det nyeste kuld af fladskærms-tv.

Og efterhånden kender jeg mig selv godt nok til at vide, at det nu vil kræve en næsten umenneskelig indsats hvis jeg ikke skal falde i gryden og flænse kontoen.

Jeg satser dog på at tage det som en udfordring, for det er absolut ikke tid til et nyt fjernsyn…

John har købt tv

Det begyndte altsammen i en af mine yndlings-podcasts, Accidental Tech Podcast (ATP), hvor übernørden John Siracusa fortalte, at han nu endelig har besluttet sig for at købe et nyt tv.

Valget er faldet på et SONY XR-65A95K QD-OLED, der skal erstatte en 10 år gammel plasmaskærm hjemme hos familien Siracusa.

John er altid helt ekstremt grundig i sin shopping-research, så der var ekstra grund til at være nysgerrig på hans valg og høre hans ræsonnementer.

Det førte mig blandt andet til at læse testen hos altid kompetente Flatpanels, hvilket ikke gjorde min nysgerrighed mindre. Suk.

Jeg kan dog også se, at LGs nyeste top-OLED, G2, stadig er en interessant konkurrent, på trods af den “gamle” OLED-teknologi, så jeg har ikke truffet et valg (endnu).

Step away from the Dankortautomat

Nu er det altså ikke fordi jeg egentlig har brug for en ny skærm.

Jeg købte mit nuværende LG B2 OLED tilbage i 2017, og har været rigtig glad for tv’et – på trods af enkelte irritationsmomenter, men jeg tror simpelthen ikke det kan lade sig gøre at finde det perfekte tv.

Men så meldte John sig altså på banen, og næsten samtidig annoncerede min mor at hun ønsker et nyt tv – og så begynder man jo næsten at fornemme en sammensværgelse…

Jeg forsøger dog som sagt at holde fristelsen stangen.

Kampen fortsætter.

Up next Hej, Claus Det er måske lidt svært ikke lige at komme til at lyde selvfed på mindst to måder, men – here goes. Her på Frederiksberg ser man ganske ofte den I skovens dybe stille ro
Latest posts Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen