|||
For et par uger siden begik jeg den store fejl, at jeg begyndte at kigge på tests og anmeldelser af det nyeste kuld af fladskærms-tv.
Og efterhånden kender jeg mig selv godt nok til at vide, at det nu vil kræve en næsten umenneskelig indsats hvis jeg ikke skal falde i gryden og flænse kontoen.
Jeg satser dog på at tage det som en udfordring, for det er absolut ikke tid til et nyt fjernsyn…
Det begyndte altsammen i en af mine yndlings-podcasts, Accidental Tech Podcast (ATP), hvor übernørden John Siracusa fortalte, at han nu endelig har besluttet sig for at købe et nyt tv.
Valget er faldet på et SONY XR-65A95K QD-OLED, der skal erstatte en 10 år gammel plasmaskærm hjemme hos familien Siracusa.
John er altid helt ekstremt grundig i sin shopping-research, så der var ekstra grund til at være nysgerrig på hans valg og høre hans ræsonnementer.
Det førte mig blandt andet til at læse testen hos altid kompetente Flatpanels, hvilket ikke gjorde min nysgerrighed mindre. Suk.
Jeg kan dog også se, at LGs nyeste top-OLED, G2, stadig er en interessant konkurrent, på trods af den “gamle” OLED-teknologi, så jeg har ikke truffet et valg (endnu).
Nu er det altså ikke fordi jeg egentlig har brug for en ny skærm.
Jeg købte mit nuværende LG B2 OLED tilbage i 2017, og har været rigtig glad for tv’et – på trods af enkelte irritationsmomenter, men jeg tror simpelthen ikke det kan lade sig gøre at finde det perfekte tv.
Men så meldte John sig altså på banen, og næsten samtidig annoncerede min mor at hun ønsker et nyt tv – og så begynder man jo næsten at fornemme en sammensværgelse…
Jeg forsøger dog som sagt at holde fristelsen stangen.
Kampen fortsætter.
