|||

Mere notesjov

Nu er jeg for mindst tredje gang begyndt at lege med Agenda - og er muligvis ved at se lyset, i hvert fald i forhold til hvordan appen kan bruges i mit personlige workflow…

Det er basalt set en “kalender-baseret note-app”, men præcis den indbyggede integration med kalender og Apple Reminders, gør den potentielt supernyttig.

Som faste læsere vil vide, så er jeg på en uendelig quest efter det bedste værktøj til at planlægge min hverdag med aftaler og opgaver.

Jeg ved godt, at det er en umulig jagt, både fordi dét værktøj næppe findes (eller kan laves), og fordi mine behov og ønsker løbende ændrer sig.

Ikke desto mindre fortsætter min opdagelsesrejse – og man skal huske, at “målet er intet, vejen er alt.”

Men jeg føler faktisk lige nu, at jeg med Agenda har fundet et sted at parkere og se mig lidt omkring.

På agendaen

Jeg skal ikke gå dybt i funktionerne og mine workflows – jeg vil anbefale at man læser på Agendas community eller ser nogle af de nye YouTube-videoer – men appen fungerer for mig perfekt til at skrive noter med småtjanser, del-opgaver og kommentarer, som jeg så kan linke til opgaver eller kalender-events.

Det betyder at jeg langt mere fleksibelt kan skrive ned hvad jeg skal huske, og føre en slags log over hvad jeg har lavet, både som en slags daglig oversigt og altså knyttet til de enkelte opgaver.

Jeg bruger som man måske vil huske timeblocking, og sætter blokke af tid af i kalenderen til mine forskellige tjanser i løbet af ugen.

Og det er især til de blokke at det er fantastisk at kunne skrive detaljerede planer for hvad jeg skal lave, og løbende tjekke af. Det fungerer væsentlig bedre end at skulle skrive alle tingene ind i fx Todoist eller en anden task manager, én af gangen.

Jeg kan oven i købet bruge min Apple Pencil til at tage noter i hånden.

Der er mange andre interessante detaljer ved appen, og uanset om man har tænkt sig at betale for de mange premium features eller ej, vil jeg anbefale at man tager et kig på både design, vision og forretningsmodel.

Agenda er ikke perfekt, men der bliver hele tiden rettet fejl, justeret på funktioner og tilføjet nyt.

Så jeg håber at de sidste ting også kommer på plads, og har i hvert fald spenderet et års premium for at motivere dem lidt.

Nu mangler jeg så bare at få lidt styr på mine noter og min læs-senere/highlights og måske min generelle filhåndtering…

Up next Fristende æbler Så var der igen nyt fra Apple TV Shop + Altså, der var PR-video fra Cupertino, hvor Tim Cook og slæng fremviste de nyeste dimser og tilbud. Jeg Padde-problemer Det kommer næppe som et chok for læserne, at jeg siger at jeg virkelig er glad for min iPad. Eller ‘Padden’, som jeg venskabeligt kalder den. Jeg
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel