|||

GuestCast – adgang til det udvidede Anders Podcast Universe

Som jeg skrev forleden har jeg gang i et lille podcast-projekt, hvor jeg gen-tjekker gamle apps som Castro, Pocket Casts og Apple Podcast for at se om der er noget der kan lokke mig væk fra Overcast.

Jeg er ikke den eneste, der er nysgerrig på hvad der foregår derude i podcast-land. David Pierce, som blandt andet skriver det fremragende nyhedsbrev Installer ovre hos The Verge, er også på jagt.

I sidste uges nyhedsbrev skrev han fx om podcastappen Neuecast, der afgjort har potentiale til at blande sig i toppen.

Den er lækkert og enkelt designet, de fleste funktioner kan klares med tommelfingeren også på en mobil med stor skærm – og så hedder den Neuecast!

Foreløbig trækker det ret meget ned, at den kun findes til iPhone – jeg har personligt meget brug for en Watch-app til når jeg træner – og så er det en decideret dealbreaker at appen foreløbig ikke understøtter kapitler.

Men jeg har en fornemmelse af at udvikleren er rimelig oppe på dupperne når det glæder nye funktioner, så…måske snart?

På besøg i APU

Anyway, det jeg egentlig ville fortælle kom også fra Installer-nyhedsbrevet – for nye player-apps er ikke det eneste, der sker i podcast-land.

David Pierce havde fået et tip om siden GuestCast, der med egne ord “…allows you to follow your favorite creators without manually searching or subscribing to 50 podcasts.”

Og det er faktisk rigtig smart, synes jeg. Der er mange podcastværter jeg har lyttet til så længe, at de nærmest føles som lydvenner inde i hovedet, og så er det ret hyggeligt også at høre dem når de er på udebane i andre podcasts og måske viser andre sider af sig selv.

Jeg skulle selvfølgelig også prøve GuestCast på mig selv, og jeg tror siden har fundet de fleste episoder hvor jeg har været gæst rundtomkring.

Anders allevegneAnders allevegne

Så hvis du vil på tur i det udvidede Anders Podcast Universe (APU), så kan du lave søgningen på mit navn hos GuestCast – eller bare paste dette rss-feed ind i din podcast-app.

Up next iPhone Photography Awards 2024 Slow water
Latest posts Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken