|||

Padde-problemer

Det kommer næppe som et chok for læserne, at jeg siger at jeg virkelig er glad for min iPad. Eller ‘Padden’, som jeg venskabeligt kalder den.

Jeg bruger den dagligt næsten lige så meget som min Mac, og elsker fleksibiliteten og det handy format og den enkle og rene oplevelse med iPadOS.

I disse dage er jeg dog i lidt af en Padde-krise.

For det første er jeg i tvivl om hvorvidt jeg skal gå total shopamok og investere i den nye iPad Pro 12.9-tommer, for at få den fancy M1-chip og ikke mindst den nye miniLED-skærm.

Den beslutning er ikke truffet endnu.

For det andet er jeg faktisk lidt ærgerlig over Padden i disse uger. Ikke fordi jeg pludselig ikke længere kan lide den eller er holdt op med at bruge den, men præcis fordi de nye modeller er så crazy, bliver det tydeligt at iPadOS er den største begrænsning for maskinen.

Det er ikke fordi jeg skal kunne lave iPhone-apps eller køre professionel videoproduktion, men der er så mange små og større ting som iPad burde kunne i hverdagen – fra “rigtig” håndtering af eksterne displays til manglende widgets á la iPhone, og meget mere.

Så jeg er meget spændt på, hvad iPadOS 15 kan byde på, nu hvor version 14.5 lige er kommet og stadig ikke rigtig har løst nogle af problemerne.

Og jeg tænker at det mest fornuftige nok er at vente til WWDC i juni og se om næste version tackler det store mismatch mellem hardware og software.

Scribble-skuffelse

Specifikt er jeg i øvrigt lige for tiden (igen) enormt fornærmet over, at Apples meget hypede Scribble-funktion STADIG IKKE med version 14.5 af iPadOS understøtter dansk.

Scribble er som bekendt en feature, hvor man kan skrive i hånden med sin Apple Pencil, og så behandler Padden det som “rigtig” tekst, som man kan redigere i, flytte rundt på og så videre.

Man kan oven i købet skrive i hånden i søgefeltet i browseren, og så bliver det “oversat” til tekst.

Men findes Scribble til dansk? Nej, det gør det ikke – og selvom 14.5 tilføjede flere nye sprog, så var det lille danske sprog ikke imellem.

Nu er det jo ikke en fejl som sådan, men ikke desto mindre noget som får mig til at spørge, om jeg kan retfærdiggøre en ny Padde, hvis den egentlig ikke kan mere?

Så jeg sætter mig med armene over kors og venter, før jeg overgiver mig og forker endnu 15.000 over skranken.

Your move, Apple.

Up next Mere notesjov Nu er jeg for mindst tredje gang begyndt at lege med Agenda - og er muligvis ved at se lyset, i hvert fald i forhold til hvordan appen kan bruges i Decisions, decisions
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord