|||

Mac Mini 2023

Som man muligvis har set, så havde jeg læderet oppe af lommen for nylig og investerede en i Mac Mini med M2 Pro-chip til kontoret. Og jeg er vist også kommet til at love at dele lidt på bloggen om mine oplevelser – så værsgo 😃

Jeg vil dog ikke skrive en rigtig anmeldelse – det har dygtigere og grundigere kolleger allerede gjort, fx hos Ars Technica og Tom’s Guide og Six Colors – men jeg har plukket lidt indtryk og oplevelser fra de første to ugers tid.

Den korte version af vores fælles erfaringer (mine og anmeldernes) er sådan cirka:

  • Det er lidt kedeligt, at designet ikke er opdateret, og vi er trætte af at der kun er porte på bagsiden – men indmaden er der dælme ikke noget i vejen med! M2 Pro er da shizzle.

  • Samtidig er de fleste enige om, at det er fantastisk at man kan gå hele vejen fra en billig hverdagsmaskine med rigelig regnekraft til et decideret monster (som så også koster derefter).

Og den vurdering kan jeg altså sagtens medunderskrive – men jeg har lige et par supplerende tanker, som førstegangs-Mini-ejer generelt, og specifikt om den nye M2 Pro-version.

Frisk hardwareFrisk hardware

Mini-mand

En Mac Mini er virkelig en fin lille maskine. Skulpturel, solid og med et forholdsvis begrænset fodaftryk, så den kan sagtens stå på skrivebordet. Til gengæld står den ikke ordentlig fast, i hvert fald ikke på mit bord – så jeg har købt en sort silikone-bordskåner, og nu er min Mac Mini skridsikker…

Udover bordskåner skal man også lige huske, at man selv skal bringe tastatur, skærm og mus eller trackpad med til festen. Det giver så til gengæld en stor fleksibilitet for hvilket gear man vil bruge.

Personligt flottede jeg mig sidste år med et Apple Studio Display, der jo er som skabt til at have en Mini i r*ven, og så havde jeg i forvejen et Magic Keyboard og en Trackpad på skrivebordet. Done. (Hvis der var nogen der kom og forærede mig et Pro XDR Display, så sagde jeg dog ikke nej – det ville virkelig være et kinky setup).

Jeg har også bare virkelig nydt at have en stationær computer, og selvom det objektivt ikke er mange sekunder jeg sparer hver morgen ved ikke at skulle have den bærbare op af tasken og slutte den til, så er det ren livskvalitet bare at sætte sig ned, prikke til en tast, og gå igang.

For selvom Apple er kommet et pænt stykke vej i forhold til at håndtere skiftet når man slutter en MacBook Pro til en ekstern skærm, så er der stadig situationer hvor maskinen fuldstændig har glemt alt om hvilken størrelse hvilke vinduer skal have, når den møder et andet display – et af de der problemer, som jeg simpelthen ikke kan forstå fortsat skal plage sagesløse computerbrugere.

Anyway, det er ren luksus faktisk nogle gange at kunne gå hjemmefra uden en taske med computer og tilbehør, og bare gå ned at arbejde i kontorfællesskabet. Aaaeh.

M2 go-go

Man kan godt slippe relativt (Æble-)billigt afsted med en ny Mac Mini, der begynder på kr 5.499, men det kunne jeg selvfølgelig ikke nøjes med…

Så jeg valgte en M2 Pro med 10 CPU-cores og 16 GPU-cores. Den blev oppet til 32 GB RAM, og jeg flottede mig med 2 TB harddisk - så kan jeg have alting gemt lokalt, og Mini’en er nu mit referencelager (som dog foreløbig syncer alting via cloud-tjeneste til MacBook’en).

Jeg installerede denne gang maskinen fra bunden, i forsøget på at slippe af med et par irriterende småting, som jeg mistænker er gammel skidt og snavs i hjørnerne af styresystemet. Vi får se om det hjælper.

Men selve opsætningen tog ikke specielt lang tid – det går jo hurtigt at hente de vigtigste 10-15-20 apps, og resten kan man snuppe når man skal bruge dem. Omvendt tog det så adskillige døgn at få syncet 1,5 TB ned på maskinen – jeg tror måske trafikken blev lidt langsommere, da systemet opdagede hvilke mængder data jeg var igang med at flytte?

Anyway, nu ligger alting her, og jeg er tæt på at være fuldt oppe at køre. Jeg vil dog sige, at der stadig er indstillinger som jeg har kørt med på mine tidligere Macs, som ikke er blevet tweaket rigtigt endnu på Mini’en. Det bliver ikke nemmere af, at System Preferences er blevet til Settings i macOS 13 – og jeg kan simpelthen ikke finde rundt i de nye indstillinger…

På mange måder er det jo også lidt undervældende at få en ny Mac i disse tider, fordi enhver ny maskine er ekstremt kapabel, og fordi det trods alt er begrænset hvor meget nyt der sker fra år til år.

Så jeg snyder en anelse, og laver en lidt anden opsætning, finder et nyt wallpaper, leger lidt med mit window management og fifler med indstillingerne rundt omkring for at få en fornemmelse af lidt mere ny-hed.

Mini-power

Når det er sagt, så er det altså nyt at have en desktop-maskine, og jeg kan også godt mærke at den har lidt ekstra kræfter under motorhjelmen.

De 32 GB RAM giver mig luft når jeg har mange tunge apps kørende, og selvfølgelig giver den nye M2 Pro-chip også noget mere skub på.

Jeg har nok ikke for alvor presset Mini’en, men har dog kørt nogle iZotope-filtreringer af lydfiler, og mine iMovie-eksporter går afgjort lidt hurtigere. Der er dog ikke tale om nogen revolutionerende forskel, og det havde næppe givet mening at opgradere min “gamle” MBP M1 til en tilsvarende bærbar med en M2 Pro. Jeg tager dog de små forbedringer med glæde – det er utroligt så lang tid 10 sekunder kan vare, når man venter på at deverbe en optagelse…

Træerne gror dog ikke ind i himlen. Software kan stadig have fejl, der kan være klumper i netforbindelsen, og man kan mere eller mindre uforvarende komme til at presse systemet. Så jeg oplever stadig badebolde, omend jeg gætter på at det har mindre med M2 Pro-chippen og Mini’en at gøre end med macOS og især de apps og tjenester jeg bruger.

Der er naturligvis også stadig irritationsmomenter – selvom jeg så langt foretrækker macOS fremfor Windows, så er Ventura ligesom sine forgængere også plaget af småting, der kan være frustrerende, forvirrende og nogle gange decideret provokerende. De går heller ikke væk, bare fordi man får en let opgraderet computer.

Småting

Fik jeg nævnt, at det er pokkers ærgerligt, at Mini’en ikke fik samme porte som sin relativt nye storebror, Studio? Jeg ville SÅ gerne have haft bare en enkelt Thunderbolt-port eller to på forsiden, og så ikke mindst den SD-kortlæser, som ville gøre min hverdag adskilligt nemmere – jeg flytter flere gange om ugen lydfiler via SD-kort, og det ville bare være så meget sjovere at have en indbygget læser på fronten af maskinen end at skulle dimse med en USB-C-dongle omme bagpå.

Af samme årsag har jeg kigget lidt på hubs som fx den her fra Satechi – som har lidt ekstra porte foran, og som oven i købet kan gemme på en disk, som man jo så kunne bruge til at tage backups på (aktuelt hænger min eksterne disk bare i kabelbakken under skrivebordet – ude af syne, jovist, men ikke specielt elegant).

Og ellers er der næppe meget andet at sige, end at jeg fortsat er superglad for at have trykket på knappen – det er absolut en rigtig dejlig lille maskine, som jeg forventer at bruge i mange år fremover.

Update:

Glemte helt at skrive i går, at en af mine største bekymringer jo var, om jeg ville høre ventilatoren fra Mini’en på skrivebordet. Men i de 14 dage jeg har haft maskinen, har jeg kun hørt susen én gang – nemlig da jeg skulle se en video i Sharepoint, via Safari….

Up next Morgen på volden Nåårh en lille ny optager
Latest posts Udstyret er parat, nu kommer det svære QikReview – Dune 2 Flere spejltræer Regn og blæst i Aalborg Jeg kom til at bestille et kamera Spejltræer Det er AInders der snakker Jeg elsker tåge Obligatorisk ProFie God udvikler-service Cooking with data Navlepillende navneleg Søgning på steroider Komplet irrationelt kamera-begær Efter gadefesten Syv år som selvstændig Tirsdags-udsigt Ny abonnementtracker-app Skulderklap fra min digitale assistent Tillykke med de 40 til Macintosh Nye tanker om produktivitet og processer 100 små ideer Blad i frostvejr Promptkursus Harddisk-jubilæum 14.190 skridt om dagen Christiansborg i tåget morgenlys Årets Tema 2024 Årets tema 2023 – sådan gik det Floaking Feriearbejde