|||

Når systemer knækker

Jeg har sådan en uge, hvor jeg synes alle mine apps og tjenester er propfulde af bugs, og jeg sender crash-rapporter og support-spørgsmål til højre og venstre.

Bare i dag har jeg sendt to crash-logs til Fantastical (suk), og jeg har to løbende supportsager hos hhv. TickTick og pCloud.

TickTick er jo en app/tjeneste jeg udforsker til planlægning og task management i disse dage, men de slås altså temmelig meget med at få syncet kalenderen med iCloud og Google – så hvis jeg fx retter en gentagende aftale i TickTick, så bliver jeg ikke spurgt om det kun er den specifikke event eller alle de efterfølgende, jeg vil rette i. Det er jo tosset.

De har dog lovet at tage den videre som feature request.

I pCloud slås jeg med den automatiske billedupload (til backup, i parallel med iCloud sync af Photos). Appen plejer at være smart nok til at kigge i iPhonens kamerarulle og kun tage fotos og video derfra til upload, men nu er den pludselig begyndt at hive alle billed- og videofiler ind fra alle mapper – podcastlogoer, screenshots, coverbilleder fra ebøger og så videre.

Foreløbig er jeg i det stadie, hvor jeg bare prøver at få folkene til overhovedet at forstå hvad der sker.

Det er på tidspunkter som dether at jeg tænker på folk som mine forældre, der godtnok må være fuldstændig på glatis, når tingene ikke virker.

De har ingen chancer for selv at forsøge at løse problemet, og de har også svært ved overhovedet at finde ud af hvordan man kommer i kontakt med nogle der kan hjælpe.

Up next På domkirken i Ribe Tooghalvtreds ting Tom lærte i tyvetoogtyve Tom Whitwell har i efterhånden mange år publiceret en liste med 52 sjove, sære, spændende, overraskende, nyttige eller frygtelige fakta han har lært
Latest posts OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel Fantastiske Fantastical med forbedret Todoist-integration Shopping under broen Fjernoptagelse med funktionssyge Usynlige filmtricks Nice spot Opdatering fra manipulator-land En tur på skolebænken igen med Coursera Sløv søndag Tekst-manipulator Røsnæs Rundt Meta-mastodon Lys, vand og skygger Er RCMD-appen det digitale benspænd jeg har brug for? En uge med udskrifter i Apple Podcasts Der er lyserødt derude How to Blow Up a Pipeline Årets Uafhængige Podcast – RumSnak Pomodoro-eksperiment med AI-twist Tot – uden knold Musik i listeform Close but no Korte noter – nu i Obsidian Man trækker i en løs tråd… Korte noter Hvilested med hvileplads Tekstet for poesihæmmede Blad i forårssol Anti-mål Grundstofdag har fået sin egen side