|||

Whiskyklubben drikker danske dramme

For mange, mange år siden havde Jens, Morten og jeg en lille whiskysmagerklub, som vi kaldte Københavns Whiskysmager-Panel – eller bare KWP mellem venner.

(Og nej, det er ikke det mest funky navn, men det var en anden tid, m’kay).

Vi stoppede med at lave regelmæssige smagnings-events i starten af nullerne, men har mødtes nu og da siden dengang, ved særlige lejligheder.

Og forleden blev KWP-medlemmerne vækket af dvalen for at lave en smagning med fokus på dansk whisky – der er nemlig sket rigtig meget i de 20 års tid der er gået siden vi for alvor fulgte med.

Men i vore dage er ingenting jo sket, hvis ikke man har lavet en podcast om det.

I 2019 lavede KWP sin første podcast-episode, en særudgave af min con amore-podcast work.flow, der naturligvis blev kaldt whisky.flow.

Her i 2024, bare fem år senere, gentager vi så succesen (vi synes det var ret hyggeligt!), denne gang dog med det særlige twist, at vi udelukkende drikker whisky fra danske destillerier.

Inden selve smagningen havde vi besøg i studiet af Mads Bangert Struwe fra den legendariske butik Juul’s Vin og Spiritus på Værnedamsvej på Frederiksberg, hvor KWP har kigget på mange flasker og lagt mange penge gennem årene.

Mads fortæller i podcasten om opblomstringen af de danske destillerier, om interessen for dansk whisky, og om sit bud på dansk whiskys særlige karakter.

Lidt af feltet fra oven – plus en ekstra flaske Macallan…Lidt af feltet fra oven – plus en ekstra flaske Macallan…

Efter at have sat scenen kastede vi os så ud i at smage på varerne.

Vi havde udvalgt seks flasker fra danske producenter – for selvom den oprindelige idé var at komme hele Danmark rundt, så viste det sig at der findes over 30 destillerier som laver whisky her i landet, og dét var alligevel i overkanten.

Feltet endte med at bestå af disse dramme:

Vi deler noter, oplevelser, tips og ratings undervejs i episoden – og hvis man har mod på at lytte med, så håber jeg at I hygger jer ligeså meget som vi gjorde 🥃 😃

Lyt med her - god fornøjelse!

PS. Stor tak til Lasse fra Northfunen Distillers for at give os ideen til at lave en dansk whiskysmagning, og for at sende os en flaske til test 😃

PPS. Hvis man har mod på mere, så kan man også lytte bonusepisoden med min rundtur hos ETOH – en spritus-producent i København, der bruger videnskabelige tricks og en hjemmebygget reaktor til at aldre whisky på ganske få dage!

Up next Sommer-eventyr med nyt tv I år fylder jeg jod
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde