|||

Meta-blogpost

Jeg er relativt stor fan af dagbogs-appen Day One (selvom jeg sidste år brugte noget tid på at tjekke alternativer, bare for sjovs skyld).

En af de fineste features er “On This Day”, som jeg også har som widget på min Padde. Ideen er naturligvis, at man får vist dagbogs-noter fra den pågældende dato de foregående år.

Jeg har efterhånden brugt Day One i omkring 10 år, så det er ret hyggeligt at sidde og kigge tilbage på fx 3. juli i 2021 (hvor jeg lige havde fået vaccine-skud nummer to), 2017 (første feriedag) eller helt tilbage i 2014 (hvor jeg var ude at prøve en såkaldt Me-Mover trædecykel-ting).

Nåmen, alt dette i virkeligheden bare for at sige, at jeg igår i min På Denne Dag fik beskeden om, at jeg den 2. juli 2018 havde lagt min blog i tjenesten Blot.im, som jeg så nu kan fejre seks-års jubilæum hos.

Blot er supernem at bruge, fordi man basalt set bare smider tekst-filer og billeder i mapper i Dropbox, vælger en design-skabelon, og så er det dét.

Voilá blog – for beskedne $20 om året.

Jeg har fra tid til anden kigget på alternativer – og kunne stadig godt tænke mig fx at prøve Write.as, Bear blog, eller vende tilbage for at tjekke micro.blog igen – men Blot er så nem og bekvem, at der jo ikke er nogen reel grund til at skifte…

Måske er Blot også noget for dig?

Up next Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Grå sommermorgen ved Søerne
Latest posts SmåTing – søgemaskiner, mobilabonnementer og Kickstarter-knive Thornæs whisky - ny dansk dram Kodehjælp fra botten…med en overraskelse Podcast-apptjek – igen… Gåturton 2025 – rundtur i Gribskov Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps