|||

Usynlige filmtricks

Da jeg for efterhånden en million år siden gik på uni, skrev jeg en opgave om filmeffekter med fokus på digital billedbehandling, eller CGI som det også blev kaldt – altså computer-generated images.

Det var lige i kølvandet på Terminator 2 og Jurassic Park, og CGI var afgjort den nye hotness.

I al ubeskedenhed blev min opgave også ret vellykket, og det var egentlig planen at den skulle udvides til at blive et kandidat-speciale, men så begyndte jeg at lave universitetsradio og freelance-produktioner på DR – og 12 år efter stoppede jeg med at forny mit årskort til KU…

Film-kaninhullet

Anyway, alt det bare for at sige, at jeg næsten bogstavelig talt faldt ned i et kaninhul på YouTube igår, da jeg opdagede Jonas Ussings fantastiske serie om CGI i moderne film, og hvorfor så mange har så travlt med at afskrive den digitale billedbehandling.

Jonas’ kanal hedder The Movie Rabbit Hole, og han præsenterer selv sin mini-serie om CGI således:

Did you see yet another “on THIS film we filmed everything practically” behind-the-scenes video this week? Do you love that studios are finally using no CGI for epic action scenes? You might be in for a surprise. VFX supervisor Jonas Ussing dives into what it means when studios and directors say “no CGI”.

Jeg vil ikke spoile for meget, men lad os bare sige at Jonas viser masser af eksempler på, hvordan ‘no CGI’ i virkeligheden bare betyder, at de digitale effekter er så gode at vi ikke lægger mærke til dem…

Jonas Ussing – som jeg desværre ikke kendte i forvejen – har aktuelt “kun” lagt de fire afsnit om CGI og anti-CGI propagandaen, men jeg krydser fingre for at der snart kommer mere.

Jonas har knap 20 år med filmeffekter bag sig, så han ved hvad han taler om, og så er han en både sjov og charmerende fortæller, og jeg kan varmt anbefale at man snupper alle fire afsnit.

Du finder det første afsnit lige her:

God fornøjelse – og selv tak 😉

Up next Nice spot Fjernoptagelse med funktionssyge
Latest posts Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken