|||

Ugens Pensum #23

Om informationsoverload, skimmelæsning - og biler…

Old-school overload

De fleste kender nok fornemmelsen af, at der er ALT, ALT for meget stof derude man gerne vil læse, lytte, se eller prøve.

For nu bare at tage en helt specifikt eksempel, så vil mange brugere af læs-senere-tjenester som Pocket eller Instapaper nok nikke genkendende til oplevelsen af, at der pludselig er læsestof og artikler nok til adskillige dages koncentreret arbejde.

Ord her og der og allevegne!Ord her og der og allevegne!

Men informationsoverload er absolut ikke noget nyt fænomen, skriver Tom Standage fra Economist i kvartalsmagasinet 1843.

Vi læser for meget, for hurtigt

I lidt samme - men noget mere solidt akademiske (og bekymrede) - afdeling, har vi denne artikel fra The Guardian, hvor Maryanne Wolf beskriver hvordan vi de senere år er begyndt at skimme meget mere, når vi læser.

Det gælder både børn og voksne, og har selvfølgelig noget at gøre med hvor meget stof vi får smidt i hovedet, og ikke mindst hvor mange distraktioner og andre oplevelser, vi også gerne vil nå.

Det er ikke nødvendigvis i sig selv et problem at vi skimmer en masse tekst, men hvis konsekvensen er at vi aldrig læser i dybden, og at vi faktisk mister evnen til fokuseret og koncentreret læsning (og forståelse), så er det nok på tide at stoppe op og gøre noget ved tingene…

This is not a simple, binary issue of print vs digital reading and technological innovation. As MIT scholar Sherry Turkle has written, we do not err as a society when we innovate, but when we ignore what we disrupt or diminish while innovating. In this hinge moment between print and digital cultures, society needs to confront what is diminishing in the expert reading circuit, what our children and older students are not developing, and what we can do about it.

Biler er noget frygteligt noget - men de kan dælme være flotte

Jeg skal være den første til at indrømme, at biler på mange måder er noget frygteligt stads, hvis man tænker på bly, CO2, ulykker og overforbrug.

Faktisk lå problemerne mig så meget på sinde allerede i teenageårene, at jeg besluttede mig for aldrig at få et kørekort.

Omvendt bliver jeg også nødt til at krybe til bekendelse og sige, at jeg i mange år var begejstret Top Gear-fan, og at jeg synes biler er et af de mest fantastiske design-objekter.

For nylig afholdt de ovre i USA den årlige Pebble Beach Concours d’Elegance, hvor modificerede vogne, især i veteranklassen, bliver vist frem og vurderet.

New Atlas har et slideshow med lang over 200 billeder- incl. en lang serie med den ret specielle Tucker, der har tre(!) forlygter…

Up next Mere software-tjek Jeg kan åbenbart ikke holde nallerne væk fra at lege med apps og software og tjenester, også når jeg i virkeligheden bare burde slappe af og bruge Ray Kurzweil som teen-forfatter?! “Danielleworld” Singularity-Young Adult-techporn…? Det lyder…akavet
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde