|||

Ugens Pensum #11

Nåmen, jeg har så brugt det meste af ugen i håndværksland og flytterod, så det er et begrænset pensum jer har fundet i denne uge. Men et par godbidder er det dog blevet til:

Hvem buster mytebusternes myter?

Via Nextdraft denne finurlige historie, om skeptikere og mytedræbere i videnskabens verden. Nogle gange bliver videnskabelige sandheder fortalt med lidt løgn på, så fakta lettere glider ned. Andre gange bliver falske informationer spredt, fordi de lyder rigtige. Og så videre…

Ny browser med alt hvad surferne kan begære

Jeg er gammel nok til at huske adskillige browserkrige fra de sidste 15-20 års tid. Og personligt har jeg været igennem en del af slagsen i hverdagen.

I flere år foretrak jeg Chrome, men for tiden bruger jeg Safari når jeg kan - og Chrome på arbejds-pc’en.

Jeg er dog blevet lidt nysgerrig på Vivialdi - seneste bud på en power-browser fra Jon von Tetzchner, der tidligere har stået bag Opera - især efter denne ret grundige gennemgang fra Ars Technica.

Jeg må dog indrømme, at der nok skal en del til for at rive mig bort fra den bekvemme sync mellem Safari på Mac og iDimserne…

Fremtiden er i at tale - og lytte - til sine dimser

Det mener i hvert fald Jon Li, der har testet en superbillig Bluetooth-øreprop i nogle uger - for at se, om det faktisk giver mening for alvor at omfavne den hverdag som Siri, Hound, Cortana og ikke mindst Amazon Echo tegner for os.

Ideen er at man skal kunne tale til sit grej, styre de sammenkoblede apparater, og ikke mindst få svar igen - via højttaler eller altså en prop i øret.

Personligt vil jeg nok ønske mig noget lidt mere hifi-agtigt, men jeg kan godt lide ideen, selvom mine egne oplevelser med at tale til fx Siri ikke har tårnhøj succesrate. Men det er lidt nemmere på engelsk, så vidt jeg forstår fra det store udland.

Up next Ugens Pensum #10: Penge, podcasts og PR Søren Hugger Møller var med på den Radiobiograf Festival som jeg FULDSTÆNDIG havde overset i sidste uge (øv!), og han har skrevet en fin gennemgang Ugens Pensum #12 (Via @michammel, via @qz). Bank-blogger skriver om, hvordan mindfulness potentielt kan have indflydelse på selve det økonomiske og finansielle
Latest posts Kirkegårdsstemning fra gåtur Vandretur på den afslappede facon De sidste eventyr i Alperne Flere Alpe-eventyr På eventyr i Alperne I år fylder jeg jod Whiskyklubben drikker danske dramme Sommer-eventyr med nyt tv Grå sommermorgen ved Søerne Meta-blogpost Hvordan ser DIN klimafremtid ud? Det er i hvert fald et statement Den store uvidenskabelige chatbot-test Skærme, AI-venner og total afhængighed Sic Transit Gloria Metallus Netværk for imaginære podcasts Domæner med løse ambitioner Flyv op og bed om bedre vejr Orion har strammet bæltet Time management på WWDC I havnen Cyklisk selverkendelse – nu med kamera Jeg forsøger at omfavne kaos Den Store Fragmentering Podcast-manus i frit flow Jeg blev ikke hooked på Hookmark Ufrivilligt tjek af ny noteapp Så er vi igang med Bloom 2024 Det glæder jeg mig til på årets Bloom OLED blev min skæbne Endelig et sort Apple-kabel