|||

Ugens Pensum #10: Penge, podcasts og PR

Kan man tjene penge på podcasts i Danmark?

Søren Hugger Møller var med på den Radiobiograf Festival som jeg FULDSTÆNDIG havde overset i sidste uge (øv!), og han har skrevet en fin gennemgang af nogle af de spæde muligheder, der måske trods alt kan findes, når det gælder penge og podcasts her i landet.

Det er ikke fordi man kommer til at skovle dollarsedler ind, men der ligger trods alt, især med den såkaldte value for value-model, nogle værktøjer og lokker…

Hvad skal aviser og nyhedsmedier dog gøre?

Apropos penge og the interwebs:

Aviser og nyhedsmedier slås stadig. Hollandske Blendle har fået en del medvind de seneste måneder, men TechCrunch er ikke helt sikker på at det er vejen frem…

Det er jeg heller ikke. Men mest fordi jeg er ret overbevist om, at der ikke findes én model som er vejen frem de kommende år. Det bliver et kompliceret og kaotisk patchwork af forskellige modeller og eksperimenter.

Scary, men sjovt. Håber jeg.

Hvem ejer forskningsresultaterne?

Og endnu en snas om penge. Creative Commons-CEO Ryan Merkley roder igen op i debatten om adgangen til forskningsartikler - og det ømme punkt som hedder “hvem har egentlig betalt for den forskning som førte til resultaterne bag artiklerne?”

Efter endt læsning kan man jo passende se eller gense filmen om Aaron Swartz, Internettets Egen Knægt.

Magic Leap - cool tech eller god PR?

Jeg er en lille smule nervøs for, at al virakken om The Second Coming of VR bliver ramt af et gevaldigt tilbageslag her i år, når gearet kommer på gaden og vi opdager at det stadig, efter 25 år, nok føles lidt som et beta-koncept.

Vi er stadig meget langt fra både visioner og mainstream, tror jeg.

Ikke desto mindre er det jo superspændende, og jeg er især fascineret af Augmented Reality og Mixed Reality-koncepterne, der bobler parallelt med Virtual Reality.

Her er det, udover Microsofts HoloLens, jo især det myte-omspundne firma Magic Leap, der løber med de hæsblæsende omtaler. Denne gang har Wireds Kevin Kelly været på besøg, og er imponeret - selvom vi stadig ved RET lidt om hvad de egentlig laver og hvordan det virker…

Hvis ikke deres teknologi er overvældende nok, så kan man i hvert fald være imponeret af deres veltimede PR (Public Reality?)…

Jeg oplevede nogle af folkene bag sidste sommer i SF. Havde cirka samme oplevelse dengang…

Up next Ugens Pensum #9 Grundet travlhed har jeg ikke rigtig fået opsøgt og læst det helt vilde på det store interwebs i denne uge. Har prioriteret romaner og film i de Ugens Pensum #11 Nåmen, jeg har så brugt det meste af ugen i håndværksland og flytterod, så det er et begrænset pensum jer har fundet i denne uge. Men et par
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde