|||

Twitter-savn

Her de seneste måneder har jeg lagt mærke til, at min i forvejen sparsomme brug af sociale medier er krympet endnu mere.

Efterhånden begrænser det sig til et besøg på LinkedIn for at se hvad det professionelle netværk har gang i (og for at se om der skulle være et par interessante leads), og så et halvhjertet kig på Twitter.

Og det er især den sløsede omgang med Twitter, der piner mig.

Mig & Twitter

Twitter er på mange måder min slags SoMe – i hvert fald fordi jeg er så privilegeret at have en masse gode mennesker i netværket, og fordi jeg (mere eller mindre bevidst) sjældent følger personer eller tråde, der fører til ophidsede diskussioner, personlige angreb og den slags.

for mig er Twitter en platform med hyggelig kaffemaskine-snak gange 100, altid med en strøm af input, links og snak, men uden det sociale pres at man absolut skal hænge ud i timevis.

Hvad er der gået galt?

Men jeg tror simpelthen, at jeg har haft for meget om ørerne – og midt i en overflod af information, tilbud, pligter og aktiviteter har Twitter trukket det korte strå.

Jeg har tonsvis af artikler, bøger, serier og film, der skal konsumeres, udover naturligvis arbejdet, parforholdet og alt det praktiske.

Egentlig er det jo lidt mystisk, at jeg – i en tid hvor den sociale kontakt er ekstremt begrænset – ikke har kastet mig over Twitter med fornyet energi for at få en daglig dosis af andre mennesker, men jeg har åbenbart reageret nærmest modsat, uden at jeg rigtig kan forklare hvorfor.

Mer’ tid!

Hvorom alting er, så er jeg muligvis nu den eneste borger i landet, der har som sit erklærede mål at bruge MERE tid på sociale medier.

Så må vi se hvor længe jeg klarer det.

Up next Twitter-savn Her de seneste måneder har jeg lagt mærke til, at min i forvejen sparsomme brug af sociale medier er krympet endnu mere. Efterhånden begrænser det blomster uden filter
Latest posts Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord Update på batterier – ny test Skal man behandle sine batterier med respekt? KalenderTetris – I’m doing it wrong Solopgang på Strandvejen Craft objects - farvel til Notion? Hovsa, det var ikke med vilje Opdateringer over det hele Gåturton 2024 - Hillerød til Kgs. Lyngby En overflod af læs-senere-apps