|||

Trøstespisning for triste nørder

Når jeg er i dårligt humør eller decideret smådeprimeret, kan jeg godt forfalde til trøstespisning.

Men lige så ofte begynder jeg at rode med apps eller komplicerede, digitale projekter, som jeg afgjort ikke burde tage hul på i sådan en sindsstemning.

Således har jeg i skrivende stund, kl cirka 21.12 en torsdag aften, taget hul på at installere iPadOS public beta 5 på min padde.

Det er relativt dumt, tidspunktet taget i betragtning, fordi jeg jo først lige skal tage backup, derefter igennem en download- og installationsproces, og så først og fremmest bagefter vurdere, om betaen har ødelagt centrale apps eller features i mit daglige arbejdsflow?

Jeg bruger jo min padde rigtig meget, så det vil mildest talt være uheldigt, hvis jeg fx lige pludselig ikke kan synce kalenderen eller noget i den stil. Nu lader det til at den seneste beta er rimeligt stabil, men man ved jo aldrig.

Lige nu står jeg i øvrigt og balancerer på en knivsæg:

Jeg kunne jo nøjes med at tage backup her til aften, og så vente med at installere selve betaen til i morgen - og lige sove på det, i stedet for at lade mig rive med af dimseriet som trøstenørderi.

Eller jeg kunne bare sige fuck it, hente beta 5 og give den gas.

Lige nu er backuppen halvt færdig, og der er cirka 25 minutter til jeg skal tage en beslutning.

Hvad den bliver - ja, det må I vente med at høre til fredag…

[Update: Det holdt så ikke længe - nu rocker jeg iPadOS 14 beta på min padde. Men i morgen kan jeg måske så afsige en foreløbig dom…]

Up next Ukendt plante Fra Krogerup
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde