|||
Det er næsten ikke til at fatte, men her den 1. februar er det søreme hele 7 år siden jeg sprang ud som selvstændig efter mange, mange år i DR – og det er blevet tid til den traditionelle årlige status-opdatering.
TL;DR Jeg stadig så privilegeret at jeg nærmest ugentlig må knibe mig i armen. Jeg har et varieret og spændende hverdag, med 3-4 mere eller mindre faste podcastprojekter, plus de løse tjanser hist og her.
Ikke desto mindre er jeg stadig altid nervøs for hvor længe det holder, og derfor altid på udkig efter nye opgaver. Og jeg kan stadig ikke holde mig fra jobannoncerne – selvom jeg må indrømme, at jeg efter 7 år som selvstændig nok er begyndt at betragte mig selv som unemployable hvis vi taler om fuld tid og fast arbejde 😉
Det går selvfølgelig altid op og ned i arbejdslivet, men jeg har generelt haft nogle rigtig gode oplevelser og opgaver i det forgangne års tid.
Jeg skal nok lade være med at gennemgå alting slavisk, men her er en håndfuld højdepunkter:
Derudover havde jeg også en række mindre opgaver – foredrag, moderatortjanser, medvirken i diverse podcasts og radiprogrammer, og så videre. Nogle gange er det presset, men som regel er det sjovt og giver variation i hverdagen.
Som sagt har der også været nogle mindre fantastiske oplevelser – dog heldigvis ikke særlig mange – og de handler nok mere om min egen tendens til bekymring og tristhed end om egentlige karrieremæssige udfordringer.
Der er dog én ting, jeg synes det er værd at fortælle om – fordi den alligevel havde en god afslutning!
Som nævnt kigger jeg stadig jobannoncer, og i foråret faldt jeg over et opslag som nærmest fik mig til at falde ned af stolen – en position som såkaldt ‘tech scout’ hos KODA, med fokus på at lave research og (intern) kommunikation om nye teknologier, og så med mulighed for at gøre det på deltid, så jeg kunne fortsætte med (nogle af) mine podcast-projekter.
Det var helt oplagt lige mig, synes jeg, og det ville passe fantastisk til min drøm om at kombinere noget fast og længerevarende med den ugentlige rytme af podcast-produktion.
Jeg fik dog ikke jobbet – selvom jeg var til god samtale – men det var der en rigtig god grund til! For uanset at jeg egentlig synes at jeg passede godt til jobbet, så var der INGEN tvivl om at stillingen i virkeligheden var som skabt til min tidligere DR- og Techliv-makker Nicolai Franck.
Udover at være en af landets mest kompetente techjournalister, så har han også en fortid i musikbranchen, og er i øvrigt en superengageret, detaljeorienteret og vidende mand. Så på trods af at han altså snuppede jobbet for næsen af mig (bilder jeg mig ind), så er jeg aldeles glad for at KODA valgte Nicolai 😃
Der er naturligvis meget usikkerhed i joblivet for mange af os, og det gælder nok dobbelt når man er freelancer. Alligevel er der dog en hel del ting, der indtil videre ser ud til at komme til at fylde mine dage og uger i år.
At have så mange mere eller mindre faste opgaver er total luksus, selvom de nok også betyder at jeg må skrue lidt ned for de løse tjanser – på godt og ondt. Udover at de små opgaver jo giver variation og ny inspiration, så er de også med til at holde netværket i gang. Men mon ikke det går?
Alligevel må jeg indrømme, at jeg simpelthen ikke kan slippe den evige scanning af horisonten. Ikke fordi jeg overhovedet er utilfreds med mine aktuelle opgaver – tværtimod! – men fordi det ganske enkelt er mit nervøse gemyt at spekulere over hvordan det dog skal gå altsammen…
Heldigvis er svaret stadig, her 7 år efter jeg sprang ud som selvstændig: Det går aldeles udmærket 😃
