|||
Af årsager det vil føre for vidt at gennemgå i detaljer, befandt jeg mig pludselig i den situation igår at jeg var den glade ejer af en spritny MacBook Pro M3.
Når jeg skriver ‘pludselig’, så er det fordi pakken egentlig først skulle ankomme onsdag, men altså dukkede op mandag morgen, og dermed fuldstændig ødelagde mit fokus.
Det lykkedes dog nogenlunde efterhånden af få snuden tilbage i sporet – men jeg gav op midt på eftermiddagen og gik hen for at hente maskinen og hjem bagefter.
Til min egen store overraskelse formåede jeg så faktisk at få et par gode timers arbejde mere i kalenderen, selvom jeg indrømmet også brugte lidt tid på lige at sparke dæk på det nye grej.
Niffig lille maskine
Skulle nogen være nysgerrig er det en 14-tommers sølvfarvet MacBook Pro med en helt almindelig M3-chip og 24GB RAM.
Jeg kiggede langt efter en M3 Pro, men kunne ikke rigtig retfærdiggøre det med mine behov. Og så er selv den basale M3 faktisk en yderst kapabel processor, skal man tro de mange benchmarks på YouTube. Der er i hvert fald ingen tvivl om at den føles aldeles snappy.
Det ville også have været najs med en ‘Space Black’ lakering, men det er jo ikke rigtig sort alligevel. Hvorfor hader I sort, Apple?
Anyway, pludselig stod der altså en ny MacBog på skrivebordet, og så skulle jeg jo tage stilling til den klassiske udfordring: overføre data og indstillinger fra den gamle, eller lave en clean install?
I den nyeste udgave af ATP brugte de laaaang tid på at tale om deres erfaringer med Apples Migration Assistant, og jeg var afgjort fristet af at tage den nemme(?) løsning og koble de to MacBooks sammen med et Thunderbolt-kabel og sætte dem til at koge.
Men i sidste øjeblik gav jeg efter for min trang til at starte fra scratch. Det er altså et eller andet vidunderligt ved at sætte en helt jomfruelig Mac op.
Det er indrømmet besværligt at skulle igennem alle indstillinger, genstarte flere gange med nye sikkerheds-tilladelse, installere dusinvis af apps og ikke mindst downloade 1.6TB fra min cloud-sync.
Ikke desto mindre synes jeg det er tiden værd.
For det første giver det mulighed for at rydde op og ændre nogle af de mange småting jeg bare ikke rigtig har taget mig sammen til at pille ved på den gamle.
Der er også massevis af apps jeg har installeret gennem årene, men ikke bruger – og den slags digitalt rod generer mig på et helt eksistentielt niveau.
Og så er det bare grundlæggende møghyggeligt at sidde og dimse, mens jeg lytter musik og langsomt får indrettet MacBook’en så den er lige præcis som jeg vil ha’ den.
