|||

Skifteomkostninger

Som faste læsere af bloggen vil vide, så har jeg mildest talt svært ved at holde mig til én app og ét workflow.

Det skyldes dels, at jeg aldrig rigtig synes de eksisterende apps og tjenester opfylder alle mine ønsker, dels at jeg bare lider af en alvorlig omgang app-FOMO.

Jeg vil rigtig gerne prøve nye apps for at se hvad de kan, og jeg vender også gerne tilbage til gamle kendinge, især når der kommer større opdateringer.

Men det kan hurtigt blive en udfordring når det gælder apps til kommunikation og samarbejde, for det er svært at lokke særlig mange med på legen, når jeg hvertandet øjeblik vil prøve en ny chat-app, en ny noteapp eller hvad det nu er.

Det koster at prøve nyt

Og det forstår jeg godt – for det er jo ikke omkostningsfrit at skifte.

Man skal flytte data, lære et nyt interface, opsætte notifikationer, og så videre – og det tager tid og energi. Og hvis man ikke som jeg har det som en egentlig hobby at prøve nye apps, så føles det nok som spild, hvis ikke der er ret øjeblikkelig gevinst.

Som sagt er det fuldt forståeligt, og jeg hopper jo heller ikke selv med på hvadsomhelst, bare fordi en makker eller en kunde arbejder i…x, y eller z app.

Men det er en af de få situationer hvor jeg næsten ville ønske at jeg var chef for et lille hold, så jeg bare kunne BESTEMME, at de næste uger bruger vi fx Twist til at chatte, og den funky nye Craft team-funktion til alle vores noter og manuskripter.

Indtil næste gang, der dukker noget nyt og spændende op, selvfølgelig…

Up next Så blev det min tur Jeg skulle igennem 30 negative for at få 1 positiv, men nu har jeg så COVID-19. Suk. Jeg ved godt at det er en oplevelse bogstavelig talt millioner Stjålne sko I dag oplevede jeg så at få stjålet et par sko nede i Fitness World. That’s a first! Jeg kunne selvfølgelig bare have låst dem inde i skabet, og det
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde