|||

SetApp prøveperiode

Jeg har flere gange gennem årene danset lidt rundt om Setapp – en abonnements-tjeneste, der for et fast, månedligt (eller årligt) beløb giver adgang til over 200 forskellige Mac- og iOS-apps.

Aktuelt inkluderer det både kendte apps som fx Clean My Mac X og Better Touch Tool og mindre kendte (for mig), navne som Lofi Garden og Wokabulary.

SetAppSetApp

Ideen bag Setapp er jo ganske besnærende. I stedet for at skulle betale en håndfuld eller dusinvis af forskellige abonnementer, så betaler man bare ét sted, og har så adgang til alle tjenestens apps (så længe man betaler).

Jeg har indrømmet ikke gravet dybt i hvordan dén forretningsmodel passer udviklerne (SetApp tager jo en bid af kagen). Der er både positive og negative tilkendegivelser på nettet, så…hvem ved.

I første omgang er jeg dog interesseret i SetApp fra en brugervinkel. Jvordan er det at installere, bruge og opdatere apps med SetApp som mellemmand? Er der tilstrækkeligt (gode) apps til at jeg får noget ud af det? Giver det kort sagt værdi at have abonnement?

TestApp

Jeg har tidligere prøvet at tage en trial-periode, men siden sidst har de også inkluderet apps til iOS og iPadOS, og det gør en ret stor forskel for mig, der bruger meget tid på min Padde, både på arbejde og i fritiden, og som har det lidt dårligt med ikke at have de samme apps på tværs af alle dimserne. Det gjorde det ekstra interessant at prøve igen.

Mere specifikt var anledningen en nylig episode af Mac Power Users, hvor David og Stephen talte om deres mange forskellige abonnementer – incl. altså SetApp.

Så jeg tegnede et prøve-abonnement på 2 Macs og 4 iDimser, til $14.99 om måneden – efter de 7 dages gratis prøve, som jeg så brugte til at trykteste tingene.

TL;DR: Jeg valgte at stoppe abonnementet efter prøveperioden – men egentlig ikke fordi jeg var utilfreds.

SetApp funktion

SetApp fungerer ved at man downloader en SetApp-app(!) på sin Mac, og igennem den kan man så browse og installere de over 200 apps i tjenesten. Det fungerer ganske smooth, og appen sørger samtidig for at alle apps er opdaterede.

Når man skal installere iOS-apps er det lidt mere clunky, for der er ingen iOS-Setapp-app. Installationen på mobile dimser går via Mac-appen, og kræver to scans af QR-koder på iPhone eller iPad – men det er absolut overkommeligt, og skal jo kun gøres under installation af de udvalgte apps.

Derudover har man mulighed for at vælge favoritter og lave andre små organiseringer – men det er afgjort meningen at SetApp-appen bare skal være sådan en slags baggrundstjeneste, ligesom Apples egen App Store, i virkeligheden.

App-udvalg

Og så gik jeg ellers igang med at tjekke apps. For den ganske rimelige pris og den forholdsvis enkle funktion betyder, at et eventuelt valg af SetApp-tjenesten basalt set handler om hvorvidt udvalget af apps i butikken er godt (nok).

Som nævnt er der både gamle kendinge og helt ukendte (og nogle gange meget niche-agtige) apps på hylderne.

Af de kendte noterede jeg mig blandt andet Yoink, Ulysses, Craft, Structured og MindNode – mens jeg måtte klikke ind for at se hvad pokker ProxyMan, Gifox og Meta var for noget.

Masser af spændende ting, i hvert fald, og hvis man nørder bare en lille smule med filer, billeder, tasks og noter er der ganske meget at lege med.

Mange af de 200+ apps er dog i kategorien utilities, og er designet til at løse en håndfuld ret specifikke opgaver – og nogle gange bare tackle ét, særligt behov, som fx Hand Mirror:

“Use Hand Mirror app to open your Mac camera video feed in a click and check what you look like, what fits in the frame and if there’s anyone sneaking up behind you;).

I første omgang var jeg dog mest nysgerrig på de lidt mere kendte navne – og her stødte jeg så ind i den udfordring, som endte med at betyde at jeg stoppede inden prøvetiden udløb:

Jeg har simpelthen gennem årene allerede købt rigtig mange af de apps, jeg har brug for, og så er der jo ingen grund til at betale 15 dollaser om måneden for at få adgang til dem i SetApp (eller apps der kan mere eller mindre det samme).

Jeg har fx allerede købt Yoink, HazeOver, Bartender, MindNode, TouchRetouch, PopClip, NotePlan, HookMark og mange andre.

Det betyder ikke, at SetApp ikke kunne lokke med andre og nye apps, og jeg var fx ganske betaget af Default Folder X, iStatMenus og BetterTouchTool.

Men i stedet for for bare at lade SetApp-abonnementet fortsætte, så har jeg noteret mig hvilke apps jeg umiddelbart kunne være fristet af, og har så planer om at 1) vurdere om jeg reelt har brug for dem, og 2) om det så i givet fald er billigere at købe dem hver for sig eller gennem SetApp.

Foreløbig valgte jeg dog at trykke stop – eller i det mindste pause – for SetApp.

Jeg tror dog afgjort det kunne være interessant for mange andre, der måske ikke har haft lige så meget kløe i købeknappen tidligere…

Up next The Ruins af Mat Osman Bladlys 2
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord