|||

Serie-o-rama

Normalt “nøjes” vi med én streaming-tjeneste i husholdningen, udover dr.dk, og for det meste er det Netflix. Der er et anstændigt udvalg af både film og serier, og jeg synes faktisk mange af Netflix’ egne produktioner holder et ganske okay niveau.

Men indimellem lader vi os lokke over på en af konkurrenterne, og tager lige en måned eller to, typisk med HBO, for at se noget andet.

Således også her de næste 4 ugers tid, hvor vi har valgt Handmaid’s Tale (sæson 1, som jeg har set, og sæson 2, som jeg ikke har set endnu) som juleferie-kigning. Den er jo enormt opmuntrende og passer til højtiden. Eller noget.

Derudover prøver jeg at klemme tredje sæson af serien Billions ind (jeg kunne rigtig godt lide sæson 1 og 2), og så er jeg lidt på jagt efter andre gode ting i kataloget. Er dog usikker på, om jeg tør tage chancen med WestWorld sæson 2, som jeg har hørt meget skidt om…

HBO halter lidt efter ’Flix på pixelfronten

Det er altsammen vældig fint, ikke mindst fordi jeg faktisk har en måneds gratis prøve-abonnement, men øj, hvor er man blevet vænnet til den tårnhøje billedkvalitet hos Netflix, især naturligvis når de kører fuld 4K og HDR og hele svineriet.

Det er lige før det smager af VHS nogle gange hos HBO, og vi taler altså om at vi har 200 Mbit fiber lige ned i røven på afspilleren. Det er lidt sølle.

Up next Gråt vinterblad når man får individuelt tilpasset juleopdækning
Latest posts Alan Sparhawk i VEGA – kollektiv musisk sorgbearbejdning Beta-toget kører Sikkerheds-jonglering Månedens Pensum jul 2025 – klima, keyboards og håndkanoner SoMe på lavt blus Jeg er gået over til MagnaPhone SmåTing – film, film og film Låge ved Carlsberg Vejrapp del 3 – metarefleksioner Fire gange frokost-udsigt i Sverige Vejrapp del 2 – frem og tilbage Meximad på svensk SmåTing – AR-briller, Nuser og trommevideoer Vejrapp del 1 – på jagt efter nye udsigter Månedens Pensum juni 2025 Perseverance og Ingenuity Nyt keyboard med magnetiske taster SmåTing – klimadata, euroalternativer og falafler Nyt blogformat Farvel Copenhell 2025 RumSnak på Copenhell Con Der går lidt langsomt her til morgen Capture-app med AI? Preparing the way Nyt fra WWDC 2025 Alternative capture-apps They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken