|||
Min fætter Lars og jeg tog 4. februar 1990 afsted på jordomrejse, og de kommende måneder laver jeg lejlighedsvis her på bloggen en slags revival af min dagbog fra dengang (i et forsøg på at komme mig over, at DET ER 30 ÅR SIDEN! 😱)
Desværre kan jeg ikke finde mine notater fra de første par dage, som vi i øvrigt tilbragte i New Delhi med at være ramt af jetlag, se monumenter, spise crazy stærk suppe og navigere mellem de afsindigt mange indere…
Men den 9. februar tog vi toget til Varanasi for at se Ganges-floden, og dagen efter købte jeg et billigt, gråbrunt hæfte, der blev min dagbog på de første 4 måneder af turen. Nedenfor finder du de første linjer fra dagbogen.
Som det organiserede menneske jeg er, besluttede jeg mig for at skrive en halv side i hæftet for hver dag, uanset hvor lidt eller hvor meget vi så oplevede. Og som det fremgår er jeg ikke ligefrem verdens mest kreative eller udtryksfulde skribent….
Vi vågnede og var fulde af af mosquito-stik. De klør - og når man klør igen svulmer de op. Vi ligner epidemiofre, men det går nok over.
Gårsdagens nedtrykte stemning fortsatte lidt ud på formiddagen, men vi har talt meget om det, og besluttede kl 10 (am) at være positivt indstillede og smilende. Det hjalp en del, og vi har nu en af vores opture.
Ved halv-ellevetiden gik vi ned til Ganges. Der går en masse brede trapper (ghats) ned til bredden, og her holder folk til og vasker sig i floden - en meter fra andre der tisser eller skider i vandkanten.
Der er mange der vil “snakke”, dvs. vise os noget de vil sælge, eller de vil købe ure eller radioer af os. “Change, change” lyder det hele tiden.
En flink mand mødte os(!) og viste os en af kremerings-ghat’ene, og vi snakkede en del - hvorpå han forførte os og ville sælge os 10-20 ‘brocades’ til ca 250 kr/stk. “Good business!”
Men vi slap væk, og efter lidt afslapning gik vi ud til en restaurant i nærheden og spiste lidt hyggelig middag.
Ah, det vækker minder…
