|||

Padde, åh, min padde

Det var jo slet ikke meningen.

Jeg var netop så stolt af at have hold muldvarpeskindet i lommen, da Apple præsenterede nye iPhones og nyt Watch for nylig. Og så gik det alligevel galt, da de fremviste nye iPads i dag.

Måske havde jeg ganske enkelt opbrugt min viljestyrke.

Anyway, jeg ææælsker min Padde og bruger den mange timer hver eneste dag, både til læsning, surferi, arbejde, musik, video og så videre. Med et tastaturcover på og en Pencil ved hånden synes jeg faktisk Padden er både effektiv, fleksibel og - tør jeg sige det - sjov at arbejde på.

Jeg tager meget sjældent min Mac med ud af huset, medmindre jeg ved jeg skal sidde og redigere lyd, fx - som er noget der stadig er både nemmere og sjovere på en bærbar. Til gengæld har jeg (stort set) altid min Padde med, og jeg kan sagtens få en masse fra hånden, selvom man jo er lidt begrænset af iOS og den lille skærm.

Nu er det jo ikke fordi jeg absolut behøver at opgradere min 10.5 iPad Pro fra 2017, men den nye lokkede bare for meget, med sit Face ID, sin større skærm, den nye Pencil og hurtigere processor - og min undskyldning er altså, at jeg bruger den så meget.

Og så kan jeg som regel også finde en værdig modtager af den “gamle”, som kan overtage den for en god pris…

Jeg skammer mig en lille smule - men glæder mig meget, meget mere :-)

Up next Læseferie Den opmærksom læser vil måske have bemærket, at der ikke er kommet noget Ugens Pensum de seneste par uger. Det er en kombination af travlhed, Padde, åh, min padde Det var jo slet ikke meningen. Jeg var netop så stolt af at have hold muldvarpeskindet i lommen, da Apple præsenterede nye iPhones og nyt Watch for
Latest posts They call it Le Chat Overcast Breakout Månedens Pensum maj 2025 Unødvendige app-tjek Morgendråber i Søndermarken Farvel til Pocket – hvad skal du så bruge? Bloom 2025 - med lidt sol trods alt Sol i Aarhus Tid til at arbejde, tid til at slappe af Recall AI – researchhjælp fra din kunstige assistent Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA