Nyt hovedgear - professionelle powerslag

Jeg har gang i en længerevarende proces, hvor jeg lige så stille fjerner kablerne fra mine daily carry hovedtelefoner.

Første skridt var et sæt Bluetooth-plugs fra JBL, der dog var forbundet med kabel rundt om nakken. De var…ok, men forbindelsen var ofte shaky, og efter under et år gik de i stykker.

Næste skridt op var et hundedyrt sæt BeatsX, der havde lige så meget kabel - rundt om nakken - men var lettere og desuden var udstyret med særlig Apple-chip, så hovedtelefonerne nemt kommunikerede med alt iGearet.

De kom også med et pænt udvalg af gummidutter og små vinger, så jeg fik X’erne til at sidde relativt godt fast i ørerne.

Og jeg har egentlig været ret glad for dem, men har sloges med det lille kabel, som hurtigt blev viklet ind i halstørklæder eller hægtede sig fast på skjorteflipper, så propperne trak i ørerne. Ikke rart. Det var også svært at finde knappen til tænd/sluk/skip og lydniveau, især med cykelhjelm eller tøj i vejen.

Så - i lang tid har jeg vaklet mellem ønsket om at prøve de ægte trådløse og så en skam over at købe nyt, når nu X’erne egentlig fungerer udmærket.

I lørdags vandt shoppaholikeren…

Trådsløs for alvor

Og nu har jeg så købt et sæt true wireless PowerBeats Pro, som her får den umiddelbare, hurtige anmeldelse.

De møgdyre PowerBeats Pro

Først dog - vigtige ting for mig i forbindelse med køb af nye hovedtelefoner:

• Nem betjening, både med lydstyrke og hop frem og tilbage i og mellem podcast-episoder.
• Nemt skifte mellem især iPhone og Apple Watch (som jeg bruger til at lytte podcasts på når jeg træner og lader mobilen blive hjemme) - og i næste omgang Padde og Mac.
• Anstændig lyd (normalt går jeg ret meget op i lydkvalitet, men 90% af tiden lytter jeg kun podcasts i de små propper, så det er ikke førsteprioritet - jeg bruger over-ear Bose-dåser, når jeg lytter musik).
• Godt fit i ørerne, både i dagligdagen og til træning.

Efter en del måneders research endte jeg med PowerBeats Pro, der for relativt nylig er blevet til at få fat i - selvom de stadig koster smertefremkaldende 2000 kroner i almindelig handel.

Inden da var jeg ret lun på RHA True Connect, Cambridge Audio Melomania 1 og Jaybird Vista - men med kraftig skelen til både web-anmeldelser og ovenstående liste endte jeg altså med PBP’erne.

(AirPods er desværre FULDTÆNDIG udelukkede, så længe Apple insisterer på kun at lave dem i hvid. Helt ærligt, Tim, tror du ikke jeres supply chain-ninjaer kunne klare at lave dem i sort også?!)

Jeg var i øvrigt så heldig at finde et tidligere solgt eksemplar (refurbished i Apple-lingo) med 20% rabat, som gjorde prisen lidt mere spiselig, trods alt.

Jeg er glad selvom pengepungen gør ondt

I det store hele er jeg, efter knap to døgn, aldeles tilfreds!

Her er det gode:

• Det er præcis lige så nemt at forbinde hovedtelefonerne til iGearet som håbet, og det var fuldstændig uproblematisk bare at starte en podcast på uret i morges og gå ud af døren uden min iPhone - tingene spillede bare. Ditto i senere skift mellem mobil og Padde.
• Udmærket lyd, og selvom PBP har drukket dybt af bastønden (men måske ikke så dybt som nogle af sine søskende), så kan jeg faktisk også sagtens høre musik på farten.
• Det skyldes også, at de sidder superfint i ørerne (i hvert fald i mine) - det var nemt at finde et par dutter, der passede, og den grimme gummikrog, der sidder over øret hjælper så godt med at holde propperne fast, at jeg tilgiver dem.
• Meget lidt forsinkelse på video, så man kan faktisk godt se Netflix eller YouTube (men der er trods alt nok lag til at jeg ikke kan redigere podcasts på Mac’en og lytte i disse propper).
• De fysiske knapper på hver prop gør det meget enkelt at skrue op og ned for lyden, og den let klikbare knap midt på hver prop er nem at betjene (selvom man lige skal vænne sig til hvor lidt man kan trykke - og det hjælper på den ubehagelige fornemmelse af at skubbe ting ind i øret).
• Jeg har ikke nået at udfordre batterilevetiden endnu, men Beats lover 9 timer i propperne og ekstra 15 timer i den medfølgende batteriboks - og det lyder fint med mig.
• Og ja, det gør en stor forskel ikke at have et kabel hængende, der kan sidde fast i tøj eller trække propperne ud af ørerne (men det gælder naturligvis også for alle andre helt trådløse propper).

De sidder godt fast

Men propperne vokser jo ikke ind i himlen

Der er selvfølgelig nogle ting, der knirker lidt - og som kan være dealbreaker for andre, afhængig af prioriteter.

• PBP’erne er relativt store, og stritter en del ud af ørerne - den er en del af prisen man betaler for at de sidder sikkert fast med krog om øret, og for den gode batterilevetid (men faktisk er de væsentlig mindre i virkeligheden end jeg troede, efter at have set billeder og kigget på YouTube…)
• De kan - især til at begynde med - være lidt svære at få anbragt rigtigt i ørerne, især med én hånd. Jeg synes dog, at jeg er ved at lære det.
• Batterikassen er 3-4 gange større end den tilsvarende tandtrådsæske fra Apples AirPods - og jeg skal lige have fundet en god rutine for at lægge propperne i kassen til opladning og også at få opladet kassen. Det kommer nok.

Kæmpekasse - med masser af batteri

Så alt i alt er jeg foreløbig ret udmærket tilfreds. Det kan ikke udelukkes at jeg bliver ramt af fortrydelse når den indledende forelskelse har lagt sig, eller hvis mystiske quirks dukker op - men så skal jeg nok opdatere.

Foreløbig går jeg mig bare endnu en lang tur med podcast i ørerne…