|||

Nyt hovedgear

Jeg er - igen - kommet til at bruge penge på nye hovedtelefoner. Det grænser til et misbrug.

Sidste gang var det et sæt SONY WH-1000XM4 med fantastisk støjreduktion, som gør det væsentlig sjovere at lytte podcasts på mine gåture.

Men denne gang er det noget helt andet, nemlig et sæt Hifiman Sundara.

De er ‘åbne,’ bruger såkaldt planar magnetic-teknologi og er absolut ikke noget man løber rundt med på gaden. Til gengæld lyder de aldeles fantastisk!

Ordentlige lyttebøfferOrdentlige lyttebøffer

Og hvorfor så et nyt sæt bøffer? Fordi jeg i disse måneder ikke har helt så meget adgang til at lytte musik på det store anlæg, fordi vi begge to arbejder hjemme.

Jeg har brugt både SONY’erne og et andet sæt hovedtelefoner, men selvom de er gode, især til podcast, så lever de ikke helt op til mine ønsker om lydkvalitet i musikken.

Dét gør Sundaraerne dog, specielt når jeg lytter igennem min lille Audioquest Red-DAC: De er luftige, præcise og favner hele spektret fra funky bas til sprudlende diskant. Det er aldeles fremragende.

Det eneste irritationsmoment er at det er lidt kabelkaotisk med både tykke kabler, Audioquest og adapter, når jeg skal lytte. Men jeg skal jo heldigvis ikke rende omkring med alt grejet.

Jeg kommer aldrig til at droppe et solidt hifi-anlæg i stuen, men som et fleksibelt supplement til massive gulvhøjttalere er et godt sæt hovedtelefoner altså afgjort værd at prøve.

Up next Fireårs gåturs-jubilæum Det smukke bagland Jeg er netop gået igang med tredje sæson af serien Hinterland på Netflix. Det er en stemningsfuld lilleby-krimiserie fra Wales, som i dén grad tager
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde