Månedens Pensum januar 2025
Det er utroligt nok allerede blevet tid til endnu en udgave af Månedens Pensum, og denne gang skal det blandt andet handle om claymation, Netflix, en skummel forfatter og gode, gamle dyder.
Kulturel deroute med Netflix
Jeg indrømmer blankt, at jeg ser masser af ting på diverse streamingtjenester, og jeg synes faktisk at der er rigtig mange gode serier (og en del fine film) derude.
Aktuelt nyder jeg fx “Severance”, og har også lige med stor fornøjelse været igennem “Bad Sisters”, “Dune: Prophecy”, “Industry” og “Shrinking”.
Men nogle gange bliver jeg også lidt trist over at have droppet min ungdoms ugentlige biograf-besøg, og bliver en sur, gammel mand når jeg opdager at jeg har spildt endnu 2 timer på at se en fuldstændig ligegyldig film på Netflix…
Men jeg er slet ikke ligeså sur som Will Tavlin på NPlusOne Magazine…
Gaiman, for pokker…
Mens vi er i den triste afdeling, så fik jeg efter et par uger endelig taget mig sammen til at snuppe langlæseren i Vulture, hvor idolet Neil Gaiman fuldstændig bliver skrællet af og afsløret som overgrebsmand og det der er værre.
Det er aldrig sjovt, når folk hvis bøger, musik eller film man ellers har nydt og dyrket, viser sig at være nogle klasse 1A skumlomaner.
Jeg ved ikke om jeg lige kommer tilbage til “American Gods”, “Neverwhere” eller “The Ocean at the End of the Lane” igen sådan lige med det samme…
Franklins dyder holder stadig
Næh, hvis bare alle ville (forsøge at) leve op til gamle Benjamin Franklins 13 dyder, så ville verden nok være et bedre sted at være…
Eller…måske ikke alle 13, men i hvert fald 9-10 stykker. Jeg ved fx ikke om jeg er parat til “aldrig at lave noget unødvendigt”, som Benji siger…
En vidunderlig verden af ler
For nylig havde jeg en fantastisk aften i hjemmebiffen, da jeg opdagede at Netflix havde fået Aardman Animation-filmen “Wallace & Gromit – Vengeance Most Fowl” i kataloget – Netflix er ikke kun nogle bøller.
“Vengeance” var et kæmpe nostatrip, for jeg har virkelig dyrket de gamle W&G kortfilm, men den nyeste fuld-længde spillefilm holdt absolut niveauet, og den var både rørende, sjov og fuld af action – altsammen med det dér særlige, britiske twist.
Jeg tror også jeg lige skal tilbage at se de Aardman-film, jeg på en eller anden måde har misset i mellemtiden.
Anyway, Pensum her er faktisk ikke Wallace & Gromit-filmene (dem skal man også se), men en vidunderlig BBC-dokumentar om ler-animations-studiet og vidunderdreng-instruktøren Nick Park, som blandt andet udtaler at han blev meget overrasket over at vinde en Oscar:
“I never thought Plasticine (modellervoks) would lead to such glamorous lifestyle”.
Hvis man ikke har fået nok af Aardman (og det har man ikke), så er bonussen den lille special om tilblivelsen af “Vengeance Most Fowl”:
Det kan godt være at Gaiman er en skidt fyr og Netflix er en skruppel- og kulturløs techgigant, men der er stadig masser af gode ting i verden…