|||
Mandag aften var vi ude at høre det mongolske metalband The Hu i den Grå Hal – og det var ganske enkelt en total fest!
Vi var ellers næææsten parat til at droppe det, og talte i øvrigt på cykelturen om hvor mange der ville være til koncerten, og om man overhovedet ville kunne fylde bare halvdelen af salen?
Well, imagine our surprise da vi kom ud og landede i røven af en kæmpe kø. Der var ganske enkelt proppet!
Stemningen var også ret meget i top fra starten. Selv tre kvarter med en temmelig overgearet metal-DJ og hans mystiske musikvalg kunne ikke lægge en dæmper på de fremmødte, der lejlighedsvis brød ud i “hu, hu, hu”-råb.
Anyway, det bliver ikke en fuld anmeldelse, og jeg kan heller ikke professionelt redegøre for det fulde sæt eller noget – men der var bare en fantastisk stemning, de er ekstremt dygtige musikere, og publikum var fuldstændig tændte hele vejen igennem.
Så nej, det nye album er ikke fantastisk, og ja, de har en temmelig overgearet scenestil med vindblæsere til det lange, sorte hår – men hvem gider tænke på det, når alting kværner og crowden rocker og benhårde riffs blander sig med lyden af mongolske violiner og forsangeren har et pilekogger med tre forskellige fløjter i bæltet?
Og da de så leverede en swingende version af deres Sad But True-cover som ekstranummer var ikke et øje tørt.
Tak til Hu!
Tak til Hu