|||

Mail-irritation fikset på et øjeblik

Med to små flueben har jeg fikset en af de der små ting i hverdagen, som har plaget mig i lang, lang tid.

Jeg har gennem årene brugt massevis af forskellige mail-apps på Mac og iOS, men er hver gang vendt tilbage til Apples egen Mail-apps.

Mail er afgjort ikke den lækreste app, og den har ikke de mest spændende features, men den er relativt solid, bliver trods alt opdateret indimellem, og så kender jeg den efterhånden ganske godt.

Hvad sker der når man sletter en mail?

Det har dog irriteret mig længe, at når man sletter eller arkiverer en mail, så bliver man automatisk sendt hen på den næste mail i indbakken.

Dén mail bliver så automatisk markeret som ‘læst’, og kan derfor hurtigt ryge under radaren, hvis man som jeg også bruger ulæste mails som en markør til ting man lige skal huske.

(Mail er absolut ikke min eneste huskeliste – og langtfra den vigtigste – det er en app til mails, ikke opgaver. Men nogle gange synes jeg det er rart at se de vigtigste ting markeret som ‘ulæst’).

Endelig fik jeg gjort noget ved det

Anyway, det er har som sagt irriteret mig mange gange, men åbenbart lige akkurat ikke nok til at jeg har tænkt over at undersøge, om man kunne gøre noget ved det?

Forleden ramte det mig 3-4 gange i løbet af en formiddag, og så fik jeg endelig taget mig sammen til at tjekke i indstillingerne.

Og minsandten, om man ikke med et enkelt flueben kan løse “problemet” – både på Mac og i iOS.

På Mac’en skal man bare fravælge at “Se næste besked automatisk efter at have slettet eller arkiveret en besked”.

På MacPå Mac

Og på iPad og iPhone skal man helt enkelt sætte fluebenet ved “Vælg ikke en besked” i “Slet eller arkiver besked-handling”.

På FonPå Fon

Det er ikke ligefrem superbruger-niveau, og jeg græmmes ved at indrømme hvor lang tid det tog mig at 1) undersøge problemet, og 2) finde ud af hvor nemt det var at gøre noget ved.

Men nu er dét i hvert fald klaret. Videre til de næste irritationsmomenter - og dem er der stadig masser af…

Up next Det jeg føler du siger er… Generelt synes jeg faktisk, at jeg tit bliver imponeret over AI-assistenterne, men i dag gik det lidt galt i Cleft-appen. Eller gjorde det nu Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde