Klimafallit

Det er gået relativt langsomt i mange årtier, men nu går det pludselig rigtig stærkt. Og måske oplever vi ligefrem aktuelt en eksponentiel klimapokalypse?

Som Hemingway lod en af sine karakterer sige om hvordan man går fallit:

“Two ways. Gradually, then suddenly.”

Altså, først langsomt, og så meget hurtigt…

Måske burde vi også have ventet med at nedsætte et Disruptionråd til nu – og så fokusere på klimaproblemerne i stedet for tech? (Eller i hvert fald begge dele).

Det ville også klæde vores regering, som bare vælger at nøle og sige “jamen, vi har sat penge til side, det må bare ikke gøre ondt på nogen, og vi skal også liiiige have nogle andre til at undersøge nogle ting, så vi har ryggen fri, hvis vi nogensinde tager os sammen til for alvor at sætte gang i en indsats…”. (Min parafrasering).

Det er lidt som at satse på at man bare kan blive ved med at låne nye penge til at betale de gamle renter.

Hvorom alting er, så er det svært at undslippe fornemmelsen af at stå på afgrundens rand.