(Ja, det skulle staves med ‘k’…)
Aaanyway. For nogle uger siden var jeg fuldstændig opslugt af en genfundet fascination af mekaniske tastaturer - og brugte alle mine ledige stunder på at gå i webbutikker, læse guides, kigge billeder - og klapre løs på det flotte bræt, jeg havde lånt af min main keyboard man, Esben.
Jeg var dog i en omstillingsfase fra hjemmekontor til skrivebord på fælleskontor, så dels skulle jeg bruge et tastatur lidt hurtigt, dels var jeg usikker på, om jeg kunne tillade mig at møde op med et relativt støjende tastatur som den nye mand i klassen.
Overgangsløsningen blev et fladt, svensk Penclic-keyboard, der overhovedet ikke er mekanisk, men som er ganske fint at skrive på, og som kan skifte mellem Bluetooth-forbindelse til hele tre forskellige maskiner (Mac og iPad for mit vedkommende). Det skrev jeg også om her.
Sort og forholdsvis stealth
Desværre har det haft en irriterende fejl, så det 3 ud af 4 gange skriver to e’er i slutningen af ord som ‘skriver’, ‘falder’, etc. Jeg har midlertidigt løst med en Text Expander-snippet, som automatisk retter to e’er til ét - men det giver så problemer når jeg skriver weekend og feed og så videre.
Penclic har desværre været ekstremt lang tid om at svare, men endelig i dag hørte jeg så fra dem, at supporten har været sygdomsramt og at de nu vil sende et nyt keyboard til mig.
Så nu krydser jeg virkelig fingre for at det ikke har samme fejl.
Samtidig må jeg indrømme, at lysten til at lege med mekaniske tastaturer er blusset op igen. Det holder mig lidt tilbage at man ikke bare lige kan finde præcis det tastatur, jeg gerne ville have - og jeg er åbenbart lidt for nærig, lidt for utålmodig og lidt for doven til at bestille et dyrt byg-selv sæt og så vente på det…
Nå, jeg har en fornemmelse af, at jeg skal kaste mig ud i det snart - og så må kontorfamilien altså leve med klaprelyden.