|||
For nylig søgte jeg et job. Jeg fik det ikke. Men det er okay. For jeg lærte en masse af processen, som har givet mig inspiration til fremtiden 😉
Jeg er superglad for at lave podcasts og det vil jeg gerne blive ved med. Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at prøve at arbejde mere med at udforske fremtid og teknologi i kontekst af firmaer, brugere eller organisationers særlige behov.
Jeg forestiller mig det sådan lidt abstrakt som en kombination af strategiudvikling, fremtidsforskning, research og design-tænkning – men stadig med et klart mål om også at lave formidling af den indsamlede viden, internt og/eller eksternt.
Altsammen inspireret af et jobopslag.
Det sker ikke så tit, at jeg får skrevet en ansøgning, selvom jeg aldrig helt har sluppet det næsten daglige tjek af jobannoncer.
For det første er jeg faktisk superglad for tilværelsen som selvstændig podcaster, moderator og oplægsholder, og jeg er ekstremt privilegeret at have spændende opgaver, som oven i købet lader mig tjene til dagen og vejen.
For det andet er det faktisk temmelig sjældent, at der dukker stillinger op som jeg synes er interessante og – lige så vigtigt – som jeg synes jeg er kvalificeret til!
Men for 2-3 uger siden faldt jeg altså over et opslag, der simpelthen var lige i øjet.
Man søgte en person, der kunne udforske nye teknologier og konsekvenserne af dem, og formidle om det internt og i organisationens netværk:
”Vi leder efter en kollega til en spændende ny rolle. En person der tænker langsigtet og kan vurdere konsekvenserne af ny teknologi, tendenser og forretningsmodeller. En kollega der undersøger forskellige udfaldsrum og formår at videreformidle dem.”
Da der samtidig blev åbnet for at man kunne arbejde både deltid og fleksibelt var jeg fuldstændig solgt. På den måde kunne jeg både lave podcasts og lege futurolog.
Det var præcis den form for opgave, som jeg håbede jeg kunne finde, da jeg tilbage i 2017 forlod DR og drog ud i verden.
Men det lykkedes aldrig at finde nogen der var med på ideen – endsige overbevise dem om at jeg var den rette til sådan en opgave. Jeg talte med nogle forskellige og drak kaffe en del steder, men der skete ikke rigtig noget.
I stedet kastede jeg mig så over at lave podcasts og oplæg om tech og videnskab på fuld tid, og det har jeg absolut ikke fortrudt! Det er jo basalt set det jeg har gjort i snart 25 år (gys!), og det er jo fordi jeg synes det er både sjovt og vigtigt.
Men nedenunder har der altså hele tiden ligget en fornemmelse af, at det kunne være spændende at få lov at lege lidt mere fremtidsforsker, dykke lidt dybere ned i tendenser og teknologier, og ikke mindst at arbejde mere direkte med konkrete muligheder og konsekvenser for en forretning eller en organisation.
Og hvis det så kunne ske parallelt med fortsat podcast-produktion, så ville det jo være fantastisk.
Så jeg søgte som sagt jobbet – i første omgang med det erklærede mål i det mindste at komme til samtale.
Og det kom jeg søreme også – hvilket i sig selv jo er en succes og noget der føltes som en god validering. Det var også en rigtig fin samtale, som jeg lærte en masse af.
Men jeg fik altså ikke jobbet. Det gik i stedet til en god ven, som jeg faktisk selv havde tippet om opslaget – for der var ingen tvivl om, at han var den perfekte til stillingen!
Processen har dog afgjort sat tanker igang – for jeg synes altså det var en superinteressant stilling, der spillede ind i mine eksisterende kompetencer, samtidig med at den også ville tvinge mig til at lære nyt, både om forretning og strategi generelt, og om det særlige fokusområde for organisationen.
Så nu er jeg begyndt at overveje, om jeg kan beskrive det her drømmescenarie på en måde, så jeg kan lokke nogle andre til at købe ideen?
Altså – forestillingen om at have mig som en slags tech-fremtids-forsker-strategi-konsulent-formidler på deltid eller i et projekt, sagt sådan helt kort og helt præcist 🤪
Det er næppe noget der ligger lige på pletten for særlig mange firmaer eller organisationer derude, men hvem ved? Hvis jeg arbejder på at udvikle “konceptet”, så jeg jeg måske også en dag få mulighed for at samarbejde med nogen om det?
Vi får se. Men det er sjovt at have fået inspiration til at tænke på nye retninger for arbejdslivet.
