|||

Jeg har slugt den røde pille

Sad lige i går og kom til at tænke på, at det nu er 20 år siden The Matrix havde dansk premiere. I USA kom filmen ud 31. marts, i Danmark først 7. maj - omend jeg havde det privilegie at se den til pressevisning nogle dage før.

Det er stadig en af de vildeste filmoplevelser i mit liv, og jeg kan stadig huske fornemmelse af at træde ud på gaden fra mørket i Imperial, og være FULDSTÆNDIG blæst bagover.

Jeg gik langs Søerne tilbage til Harddiskens kontor i Ewaldsgade, hvor jeg straks gik igang med at skrive min anmeldelse - i en boble af lige dele adrenalin-chok og eksistentiel udfordring.

I ugerne efter så jeg den to gange igen, og var stadig lige begejstret - og jeg må også indrømme, at jeg som en lille dreng var helt betaget af filmens stil, og længe jagtede præcis den rigtige frakke med det rigtige schwung og de rigtige solbriller (selvom det stadig ikke helt er lykkedes…).

Anyway, jeg har nok set Matrix 15-20 gange siden, men den skal absolut ses igen meget snart, for at fejre jubilæet. (Og nej, jeg planlægger ikke lige umiddelbart at se 2’eren eller 3’eren også…).

Up next Shoppomani Det er virkelig utroligt så let det er, pludselig at blive revet med af trangen til at opgradere, udvide og bare købe NYT! Jeg er stadig ikke Blomstrende morgen
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde