|||

I need it for my work

Som mange nok ved, så er “jamen, jeg skal bruge det til mit arbejde” jo cirka den mest sølle undskyldning overhovedet, når man er “kommet til” at købe nyt gear.

Derfor holder jeg bare min kæft, mens jeg konstaterer at der pludselig sidder et nyt Apple Watch Series 7 på mit håndled.

Der var dog denne gang mindst én specifik grund til at jeg gerne ville opgradere fra mit to år gamle Series 5 – nemlig at jeg samtidig kunne købe en mobilnet-model, så jeg kan streame podcasts når jeg træner, uden at skulle have telefonen med.

Det er nemlig noget langsomt og besværligt rod at skulle downloade episoder til Uret – og det vil jeg gerne undgå at skulle administrere og bruge tid på. Jeg venter dog stadig på at få aktiveret Ur-abonnementet, så jeg kan ikke melde tilbage endnu om det kører så godt som jeg håber.

Bonus

Det har dog allerede vist sig at være en uventet – men velkommen – bonus, at Uret på de to år er blevet markant hurtigere og langt mere snappy til at reagere på input. Det er en fornøjelse!

Og så synes jeg altså godt at jeg kan se at skærmen er blevet større…

Så – selvom jeg ikke nødvendigvis kan bruge undskyldningen om at et nyt Watch er en del af mit arbejde, så er jeg ganske tilfreds med at have snublet i Apple-butikken. Igen.

Up next Dråber Bond-brag Var i biffen for første gang i månedsvis, og valgte Bond-braget for den fulde Imperial-oplevelse. Men jeg tror jeg er blevet gammel. For det blev
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde