|||

Goddag igen

Jeg har et stykke tid været på jagt efter et sted at lægge mine blogging-anstrengelser, som ikke lige var et stort, tracking- og annoncedrevet foretagende.

Jeg har en stund udforsket micro.blog, men synes ikke det har været lige i øjet (i en senere post vil jeg fortælle lidt mere om hvorfor).

Man kunne selvfølgelig bare installere endnu en WordPress-opsætning på et webhotel, men det er så stort og rodet og skal hele tiden opdateres.

Jeg har derfor ledt efter et helt enkelt - næsten skrabet - setup, og gerne et hvor jeg har så meget kontrol over selve teksten (eller rettere: tekst-filerne), som muligt.

Jeg faldt for nylig (igen) over Blot.im som er en hosting-tjeneste, der bruger en af mine egne Dropbox-mapper som udgangspunkt.

Her lægger jeg så en helt enkel mappestruktur med posts, sider og billeder - og ikke meget mere.

Og håbet er, at det er så tilpas enkelt og nemt at bruge, at jeg kan bruge det som en slags lifelog - i hvert fald til de tanker, links, tekster, billeder og ideer, som ikke er private nok til at ryge i Day One.

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal sætte IFTTT op til at auto-poste alting til Twitter. Det ser vi på. Foreløbig skal jeg lige ind i det…

Up next Ugens Pensum #14: Kode og manipulation Der er kun to artikler i denne uges Pensum, men den ene er en total whopper, så dér. Men vi lægger ud med den relativt korte (Instapaper siger “12 Bird Water Sky
Latest posts Små apps jeg leger med To skridt frem og et tilbage Meta-blog-jubilæum Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen