|||

Digital oprydning

Nogle gange bliver man bare meget, meget træt.

Sidste år tog jeg mig god tid nogle feriedage og ryddede op i min samling af FLAC-rippede cd’er, så de fik ens navngivning og de rigtige coverbilleder og så videre.

Og nu havde jeg så en idé om at jeg ville bruge et par timer på at lave den samme øvelse med mine fotos.

Åh, hvor jeg var naiv.

Det er et syndigt rod og jeg er bange for at jeg enten kommer til at bruge flere uger på det eller alternativt aldrig kommer igang.

For lige nu virker det totalt uoverskueligt…

Blandede mapper

Den korte historie er, at jeg i mange år har sendt alle billeder - fra Nikon-kamera og diverse mobiltelefoner - til Dropbox, hvor jeg har lavet mapper for hvert år og hver måned, og så derunder typisk mapper med særlige begivenheder som rejser, fødselsdage, etc.

I de sidste 5-6 år har jeg dog stort set kun brugt mine skiftende iPhones, og har parallelt gemt alle mine mobilfotos i Photos, så de er syncet via iCloud.

Nu tænkte jeg så, at en stor del af oprydningen skulle være at importere også alle de gamle fotos til Apple Photos, men så begyndte problemerne.

Ikke så meget (ikke udelukkende, i hvert fald) pga. Photos, men fordi der er et syndigt rod i den tilsyneladende ordnede samling af mapper i Dropbox.

Problemer…

For bare at tage et eksempel, så er der tonsvis af fotos med “indbyggede” thumbnails (måske fra mine gamle Picasa-albums), som automatisk bliver importeret, så jeg har 6 kopier i forskellige størrelser af alle billeder.

Og så er der masser af fotos, som har samme navn, fordi de er taget på samme SD-kort, der så er blevet formatteret, så navngivningen er begyndt forfra. Og det giver også knas i importen.

Så…lige nu er jeg bange for, at mine billedsamlinger kommer til fortsat at befinde sig i et rodet limbo, der givetvis vil give mig dårlig nattesøvn i flere dage. Jeg synes det er næsten uudholdeligt at tænke på…

Up next Det pokkers år 2020 MacBook-tæv Det kan godt være, at jeg stadig ikke har hørt ventilatoren i den nye M1-MacBook, og batterilevetiden forstætter med at overraske (jeg føler jeg kan
Latest posts Hej lille bille Menu-magi på din Mac Politisk grafitti Mac vs Padde Reboot af Raycast Månedens Pensum apr 2025 Apple Fitness driller – og jeg var ved at eksplodere Blomster i Odsherred Connectikette Hyperspace – find masser af “gratis” lagerplads på din Mac Mail-irritation fikset på et øjeblik Det jeg føler du siger er… Sync af Readwise til Craft… Ud Automatiske undertekster Lydshopping hos BBC Apprydning på min Mac Ugens indtryk Man skal jo ikke gå ned på kaffegear Månedens pensum mar 2025 This Will Destroy You i VEGA Om at genlæse bøger QikReview har fået en app Alternative web-oplevelser Styr din Mac med hurtige tastetryk Sygdoms-streaming Stillleben fra snotfluenzaland Blog-flytning Fint lys i Haven i morges Den hellige treenighed LæsePadde