|||

Craft lokker med ny version

Craft er en af de der apps, jeg har haft et on-and-off forhold til i lang tid efterhånden.

Den er ret lækkert designet og har masser af fine features – især hvis man ikke “bare” er glad for rå Markdown, men også gerne vil style sine noter med baggrunde og highlights og den slags.

Craft – lokkende appCraft – lokkende app

Craft har selvfølgelig også haft sine ulemper – helt grundlæggende er det fx en app, der ikke gemmer noter som åbne Markdown-filer på computeren, men bruger sin eget system (dog med relativt nem im- og eksport).

Craft har også lidt en tendens til at lokke én til at bruge for meget tid på at fifle med billeder og farver og den slags, i stedet for rent faktisk at skrive noter.

I et større perspektiv har det i et par år især føltes som en udfordring, at Craft-folkene primært havde fokus på business-kunder, og fuldstændig syltede helt almindelige brugere.

Der var fx stort opslåede nye funktioner, der efter kort tid blev fuldstændigt glemt – blandt andet de ellers fantastiske eXtensions, som fx gjorde det nemt at sende Crafts-todos over til Things eller Reminders.

Version 3

Nu har Craft dog netop lanceret en version 3.0, som firmaet – ifølge David Pierce hos The Verge – også vil bruge til at signalere et fornyet fokus på indviduelle brugere.

Jeg har i nogle måneder gået og overvejet, om jeg skulle forsøge at lokke min RumSnak-makker fra Notion over til Craft – dels fordi Notion bare er for meget, dels fordi Craft bare er så najs, og nu er det jo VILDT fristende at tage springet…

Det har dog meget hurtigt vist sig, at det nok er en god idé liiige at vente et par punkt-opdateringer.

De nye features ser ganske vist ok ud (selvom jeg ikke går SÅ meget op i styles), men på de 2 minutter jeg lige testede version 3 på min Padde stødte jeg allerede på tre tilfælde af beskeden “Not yet implemented – coming soon!”

Og det er jo fint nok at ikke alting er klar til launch-dag, men når de funktioner jeg lige umiddelbart gerne ville bruge ikke virker på dag 1, så er det nok bedst at give dem lidt mere tid.

Uanset hvad, så giver det mig jo også lidt ekstra uger til at forsøge at overtale min podcast-makker til at tage springet (omend den aktuelle Black Friday-rabat er fristende).

Up next Endnu en fin morgen i Aarhus Godmorgen-himmel
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord