|||

Bluesky eller Mastodon?

Øj, der er virkelig omvæltninger i SoMe-land i disse dage – og i skrivende stund er jeg stadig rundtosset, og ved ikke om jeg bliver på Mastodon, kører flere netværk parallelt, eller måske ligefrem skifter til Bluesky (selvom det nok ikke er realistisk).

Clash of the newcomersClash of the newcomers

Man skal altså næppe forvente en tilbundsgående sammenligning at de to tjenester, eller en endelig beslutning fra min side…

Den korte historie er, som man sikkert ved, at millioner af X-brugere i kølvandet på Musks bromance med Trump har sagt farvel og tak til Elon og er smuttet ind på Bluesky i stedet.

Jeg var personlig igennem cirka samme tur forrige år da Musk købte Twitter, men havnede på Mastodon, hvor jeg allerede havde en profil – og dengang var Bluesky heller ikke rigtig kommet ud af starthullerne.

Og jeg har været rigtig glad for ’Donten!

Senere forsøgte jeg mig dog med en lille test-profil på Bluesky, men der foregik så lidt i mit spæde netværk derinde, at jeg slettede profilen igen.

Bluesky revival?

Men så her onsdag og torsdag blev jeg lokket af den fornyede aktivitet på Bluesky, og oprettede en ny profil for se om det var værd at hoppe med på vognen igen.

Og der er virkelig gang i tingene derinde – på godt og ondt.

Her er 3 oplevelser og erkendelser, der foreløbigt er kommet ud af det lille eventyr:

  1. Mit normale SoMe-handle er 4nd3rs, og det var også dét jeg brugte, da jeg lavede en test-profil på Bluesky sidste år. Desværre lader det til, at det handle enten stadig er ‘reserveret’ eller at en anden har oprettet sin profil med samme handle senere, for i hvert fald eksisterer der en 4nd3rs på Bluesky, som ikke er mig, og som hverken har skrevet, lavet profilbillede eller fulgt nogen derinde.

Det er selvfølgelig ikke verdens undergang at skulle have et andet navn på platformen, men det generer mig. Jeg kan jo godt lide konsistens i systemerne…

  1. Nu er jeg jo gammel nok til at have været på Twitter dengang det var rigtig sjovt (og det var mange penge da far var dreng), og der var Twiday-komsammener og lørdagstwhisky-hashtags og alt muligt – og jeg havde sgu lidt af den samme oplevelse i det gryende (eller rettere: genfundne) netværk på Bluesky idag.

Jeg tror der er mange som har tolereret derouten på X i lang tid, men som nu har taget springet til Bluesky, og jeg synes der var mange gamle kendinge derinde, og det er jo altid hyggeligt.

Netværk, netværk, netværk…

Jeg har afgjort også et rigtig godt netværk på Mastodon, men må også indrømme at der nok har manglet nogle af dem jeg kender fra de gamle Twitter-dage.

Og da jeg samtidig også har brugt mere tid på LinkedIn (suk), fordi jeg som selvstændig har haft behov for at dyrke det professionelle netværk mere, så er Mastodon aldrig rigtig blevet et hyggested for mig, sådan som Twitter var det in the good old days.

Som jeg skrev på Mastodon idag, så handler det jo grundlæggende om, hvor ens kontakter/venner/tweeps/sociale relationer er.

  1. Jeg troede derfor egentlig, at jeg faktisk var parat til om ikke andet at køre lidt parallelt på Mastodon og Bluesky et stykke tid, for at se hvor der er sjovest.

Jeg har en ret klar fornemmelse af at projektet Mastodon tiltaler mig mest (se også denne sammenligning), men som sagt handler det altså også meget om netværk.

Her til aften blev jeg dog så – på Mastodon! – oplyst om, at Bluesky i en aktuel investeringsrunde har fået nogle shady typer med på vognen, og det gør mig temmelig nervøs.

Faktisk i en grad så jeg overvejer, om jeg bare skal slette den nye profil igen, og bare blive på Mastodon. Dén beslutning er dog ikke helt truffet endnu.

Sagt ganske kort, så er det tilsyneladende en flok krypto-bros (M/K), der har smidt penge i Bluesky, og selvom Bluesky ifølge TechCrunch på det bestemteste hævder at de ikke “går web3 og krypto”, så vil jeg nok forholde mig skeptisk til deres forsikringer.

Summa sum-foreløbig-marum:

It’s complicated, og jeg tager nok lige et par dage mere med splittet SoMe-personlighed, for at se hvad der sker…

Up next Præ-Traumatisk Stress Disorder Forleden faldt jeg over udtrykket Pre-Traumatic Stress Disorder i scifi-romanen “The Spin” (som snart bliver drøftet i en episode af ScifiSnak). Jeg Træ for Ukraine
Latest posts Galaktisk julegave Mit nye motto i en hyperkompleks verden Mit sorte website Stille grå decembermorgen Månedens Pensum november 2024 Godmorgen-himmel Craft lokker med ny version Endnu en fin morgen i Aarhus Når stemmen er dit liv Fin morgen i Odense Tilbage på Overcast Træ for Ukraine Bluesky eller Mastodon? Præ-Traumatisk Stress Disorder Morgengåtur endte i Vangede TickTickTweaks Nervøs nat Lidt efterår er det jo blevet Månedens Pensum oktober 2024 Omnivore – open source læseliste Slange i tåge RumSnak har de bedste fans RumSnak liveshow episode 100 TickTick – kalenderkasser til folket Næsten automatisk oversættelse Cubox – den glemte udfordrer Morgentur ved Damhussøen Fotos på bloggen Søndag i Hareskov Itsy bitsy spider Hundredetusinder af ord