Anders mod støvsugeren – en weekend-saga
Det er helt imod egen forventning i dag lykkedes mig at skifte kabeltromlen i vores 10 år gamle støvsuger, og jeg føler at jeg fortjener en medalje.
Jeg har cirka 22 tommelfingre, og normalt forsøger jeg at tigge mig til hjælp eller betale mig fra at udføre nogetsomhelst håndværk.
Jeg synes ikke håndværk er sjovt, jeg har intet talent for det, og som regel bliver resultatet decideret ynkeligt, hvis jeg en sjælden gang alligevel kaster mig ud i et handyman-projekt.
Sidste gang jeg havde en bare nogenlunde positiv oplevelse var, da jeg skiftede vores toiletsæde – så har man måske en fornemmelse af niveauet.
Hvis du sidder derude og tænker “hold nu kæft en taber”, så er det helt ok. Jeg kender mine begrænsninger 😉
Det drilske støvsugerkabel
Anyway, imod bedre vidende kastede jeg mig i dag ikke desto mindre – i reparationens hellige navn – ud i at skifte kabeltromlen i vores støvsuger.
Den sidste måneds tid har kablet ikke kunnet blive ude, men er begyndt at rulle ind så snart man slipper det. Den foreløbige løsning har været en klemme på kablet, men jeg synes alligevel ikke det var langtidsholdbart.
Nu kunne man jo forsøge at fixe fjedermekanismen i rullen, men dér satte jeg så alligevel grænsen. I stedet lykkedes det mig at købe en ny kabeloprulningstrumle-ting på nettet, som den næstbedste løsning.
Men i det mindste rendte jeg ikke ud for at investere i en helt ny støvsuger…
Nå, men efter at have gået lidt rundt om projektet et par uger tog jeg mig så endelig sammen i dag – dog med en klar undskyldning til mig selv på forhånd: hvis jeg ikke kunne reparere maskinen havde jeg givet mig selv lov til bare at råbe “I am become Death, the Destroyer of Electrolux” og give op.
YouTube to the rescue
Jeg havde næppet turde gå igang uden denne video, som jeg så to gange fra ende til anden, inden jeg så meget som åbnede værktøjskassen, og løbende konsulterede mange, mange gange undervejs.
Nu synes jeg egentlig også at Electrolux har gjort det unødvendigt kompliceret at skille denne støvsuger ad. Der er en del skruer på mærkelige og svært tilgængelige steder, men værre endnu er der mange plastikstykker der skal vrides og hives fra hinanden før man overhovedet kommer til de relevante komponenter.
Det blev så næppe heller bedre af at jeg havde glemt at oplade min skruemaskine, så jeg det meste af tiden tacklede opgaven med håndkraft.
Og så måtte jeg i øvrigt også eksperimentere med at bukke en bruseforhængs-krog for at kunne komme til dybt inde i maskinen, og presse på en sær fjedermekanisme som gjorde at jeg kunne hive overdelen af maskinen. Dælme et alternativt design.
Efter tre kvarter (det tog 6 minutter på videoen) var jeg så kommet til kabeltromlen og skulle nu ud på ukendt territorium. På videoen skifter han nemlig ikke tromlen, men fikser bare oprulningen, hvor en del af ledningen har sat sig på tværs.
Det gik dog overraskende nemt at komme det sidste stykke, få fjernet den gamle rulle, sat den nye i, og tjekket at oprulningen fungerede.
Det lange opløb
Som enhver kompetent håndværker (eller bare lidt mere erfaren hjemme-handyman) ved, så er det dog langt fra overstået, bare fordi man har udskiftet en reservedel.
For skidtet skal jo også samles igen…
Som nævnt er denne støvsugermodel konstrueret og samlet med en blanding af skruer, fjederblade og diverse plastikkroge som skal udsættes for moderat fysisk pres.
Det tog en god halv time og 3-4 forsøg med de fleste af delene at få alting til at sidde bare nogenlunde sammen – og ja, jeg knækkede mindst to stykker plastik, og endte med to skruer i overskud…men det er vel nærmest tradition?
Men det lykkedes at få alting sat sammen, og der var på trods af de overskydende skruer ikke umiddelbart nogle skavanker eller løse dele.
Og minsandten om ikke det nye kabel-rul virkede!
Rengøring…
Men efter at have hevet ledningen ind og ud af maskinen flere gange flere gange, og smidt armene i vejret som en olympisk guldvinder, måtte jeg selvfølgelig også igang med rent faktisk at gøre rent.
Stikket i væggen, og foden på power-knappen.
Der skete ingenting.
Hen at dobbelttjekke stikkontakten.
Flere frustrerede tryk på powerknappen på støvsugeren.
Stadig ingenting.
Til gengæld havde jeg så nu lidt rutine i at skille maskinen ad, så efter at have bandet af mig selv og hængt med hovedet et par minutter, kastede jeg mig over projektet igen.
Jeg kom ind til elektronikken, og skulle lige til at gå igang med at fjerne de næste 4-5 irriterende og komlicerede stykker plastik (nu heldigvis med lidt erfaring og en opladt skruemaskine), da jeg opdagede en lille ledning der på en eller anden måde var hoppet ud af sit stik!
Ledning i, dæksel på, skruer i (stadig med to i overskud), og kabel i stikkontakten.
Succes!
Maskinen sugede som var der ingen dag i morgen, kablet forblev i sin udrullede position, og da lejligheden var klaret rullede kablet lige så fint ind i maven på støvsugeren igen.
“I am become Man, the fixer of hoovers.”
Nu går der så dog nok mindst 6 måneder før min nerver er faldet så meget til ro, at jeg har overskud til at gå igang med et nyt projekt.